Scones

7 stk:

180 gr mel

30 gr. sukker

½ tsk salt

2 tsk bagepulver

70 gr smør

1 1/4 dl kærnemælk

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Rør alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Smuldr smørret i, og bland det godt.

Tilsæt kærnemælk og saml hurtigt dejen.

Rul dejen ud på bordet. Læg evt et stykke bagepapir på bordet til at rulle dejen ud på. Dejen skal være ca 2 cm tyk.

Stik 7 scones ud med et glas eller en rund udstikker c. 7 – 8 cm i diameter. Man kan også trille dejen til en aflang pølse, og så skære den i 7 stykker , som lægges på en bageplade med bagepapir.

Bages i ovnen ved 175 grader varmluft i 12 – 15 min.

VIGTIGT: Scones spises når de lige er kommet ud af ovnen. På grund af, at der er brugt bagepulver, er de ikke gode at gemme.

Kilde: Valdemarsro

Fennikel – glaskålsalat

1 fennikel

1 glaskål

1 appelsin

1 spsk. olivenolie

1 spsk. appelsinsaft eller citronsaft

1 tsk honning

salt og peber

Skyl rens og skær glaskål og fennikel i meget tynde skiver. Brug evt et rivejern eller et mandolinjern.

Skræl appelsinen, del den i både og skær disse i mindre stykker.

Bland glaskål, fennikel og appelsinsaft, honning, salt og peber sammen. Hæld dressingen over salaten.

Server som tilbehør til stegt kød.

 Glaskål ser sådan ud 😉

Karrykål

500 gr hakket oksekød

1/4 hvidkål (ca 400 – 500 gr)

2 gulerødder

2 forårsløg

1/4 rød peber

1 spsk. karry

1 spsk. sød chili sovs

2 dl vand

1 okse bouillon tern

30 gr. smør

Skær hvidkål i tynde strimler. Skræl gulerødder og skær dem i skiver.

Rens forårsløg og skær dem i skiver. Skyl og rens peberfrugt og skær den i mindre strimler.

Smelt smør i en stor gryde.

Tilsæt karry og brun kød og hvidkål.

Tilsæt resten af ingredienserne, og lad retten småsimre ca. ½ time.

Server med godt brød

Pasta med laks

2 pers.
250 gr. spaghetti eller pastaskruer
250 gr. laksefileter
½ rød eller grøn peber i tern
½ glas champignon
1 bakke pikant ost
2 dl mælk
salt og peber
Kog spaghetti/pasta efter anvisningen på pakken.
Skær laksen i passende tern og steg dem på en pande 2 – 3 min. i lidt fedtstof.
Tag laksen op og læg den på en tallerken. Varm pikantost og mælk op i panden. Tilsæt grøntsager og laks, og varm det hele op.
Når retten er næsten færdig, tilsættes den afdryppede spaghetti/pasta.
Smag til med salt og peber.
Pynt med lidt persille og tomater.
Server med flütes.
Tip: Brug andre grøntsager, du lige har i køleskabet, f.eks. vil lidt broccoli have været fint.

Limemousse

4 pers.
1 blad husblas
2 pasteuriserede æggehvider
3 spsk. sukker
2½ dl piskefløde
Fintrevet skal af 2 usprøjtede lime
½ dl limesaft
50 g hakket chokolade

Læg husblassen i blød i koldt vand.
Pisk æggehviderne stive og pisk sukkeret i. Pisk fløden stiv med limeskal og pisk sukkeret i.
Tryk vandet af husblassen og smelt den ved lav varme i mikroovn eller over vandbad. Bland limesaft og husblas og rør det i flødeskummet.
Vend forsigtigt hviderne og halvdelen af chokoladen i.
Hæld moussen i dessertglas og stil dem koldt et par timer.
Pynt med resten af chokoladen og limeskiver.

Kilde: Familiejournalen

Lammekølle i Rømertopf

 1 Lammekølle
2 løg
3 gulerødder
5 kviste frisk timian
2 dl vand
salt og peber4 fed hvidløg
20 gr smør
½ tsk. timian
Lad Rømertopfen stå i blød i koldt vand i ca. 30 min.
Rens grøntsagerne og skær dem i grove stykker. Læg dem i bunden af Rømertopfen sammen med den friske timian.
Du kan bruge flere eller andre grøntsager.

Skær små lommer i lammekøllen og kom små stykker hvidløg heri. Pensl lammekøllen med smør og drys med tørret timian, salt og peber.
Læg lammekøllen oven på grøntsagerne i Rømertopfen og hæld vand ved.

Læg låget på Rømertopfen, og sæt den på en rist nederst i en kold ovn. Tænd ovnen på 140 – 150 grader alm. ovn.
Steg i ca. 3 timer til lammekøllen har en temperatur på 65 grader.
Tag stegen ud og lad den hvile 15 – 20 min. inden den skæres ud.

Kartoffel røsti

4 pers.

8 – 10 kartofler
salt og peber

Tænd ovnen på 175 grader.
Riv kartoflerne groft.
Pres vand ud af kartoflerne.
Krydr med salt og peber.

Pres de revne kartofler sammen, form dem til runde røsti og sæt dem på en bagplade med bagepapir.

Bag i ovnen ved 175 grader i ca. 25 – 30 min. til de er gyldne og sprøde.

 Server straks som tilbehør til stegt kød.

Salat med hvidkål og appelsin

1/4 hvidkål
1 appelsin
blåbær eller granatæblekerner

1 spsk olie
1 spsk æbleeddike
1 tsk honning

Snit hvidkålen meget fint.
Skræl appelsinen, del den i både, og skær derefter bådene i mindre stykker.

Rør en marinade af olie, eddike og honning og hæld den over salaten.

Pynt med blåbær eller granatæblekerner.

Server som tilbehør til stegt kød.

Skinkegryde med rødvinssovs

400 gr. skinkekød i tern
50 gr. bacon i tern
1 løg
1 forårsløg
1 pose Knorr Gourmet Rødvins sauce
2 – 3 dl vand
1 glas champignon i skiver
½ rød peberfrugt
Salt og peber
25 gr. smør el. margarine til stegning.
Evt. lidt purløg til pynt.

Rens og skær løg og forårsløg i tern og skiver.

Skyl og skær peberfrugt i tern
Brun skinkekød, bacon og løg i smør el. margarine.
Tilsæt 1 brev/pose af Knorrs rødvinssovs, rør godt rundt og tilsæt vand lidt efter lidt.
Lad det småkoge 10  min.
Tilsæt forårsløg, champignon og peberfrugt. Lad retten småkoge 5 min. mere.
Smag til med salt og peber.

Server f.eks. kogt pasta eller som her med kartoffelmos og broccoli. Drys med klippet purløg.

Kilde: Knorrs opskriftsbog men ændret en del