Jordbær cheesecake

Kiksebund:
100 g smør – smeltet
200 g Digestiv kiks

Jordbærfromage:
3 blade husblas
400 g jordbær i små tern
85 g sukker (ca. 1 dl)
200 g flødeost naturel
3 dl piskefløde
1⁄2 dl friskpresset citronsaft

Pynt:
100 g jordbær i kvarte.
Kiksebund:
Knus kiks fint.
Beklæd en springform med bagepapir.
Bland smør og de knuste kiks godt og kom blandingen i formen. Pres kiksebunden godt sammen.

Jordbærfromage:
Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Drys jordbærrene med sukker.
Rør flødeosten blød med ca. ½ dl af fløden, og pisk resten af fløden til et let skum.
Vend jordbær, flødeost og flødeskum sammen.
Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad. Afkøl husblassen med citronsaft, og rør den derefter i jordbærblandingen.
Fordel fromagen på kiksebunden og stil kagen tildækket i køleskabet i mindst 4 timer, allerhelst til næste dag.

Ved serveringen: Tag kagen ud af formen, stil den på et fad og pynt den med jordbær.

Kilde: Arla

Kødboller i vildtsovs (a´la svenske kødboller)

100 gr. bacon i små tern
500 g hakket kalv og flæsk
1 dl rasp
1½ dl mælk
½ dl piskefløde
1 æg
1 spsk. dijonsennep
½ tsk. fintrevet muskatnød
salt og peber
1 knsp. sukker

Steg bacon på en pande. Tag det af, når det er fint gyldent, og hæld det i en skål/tallerken.
Bland alle ingredienser (også den gyldne bacon) til farsen og rør godt. Lad den stå og trække i 10 minutter.
Kom smør eller margarine på en pande og varm det op.
Form farsen til små kødboller.
Vend dem så de bliver stegt på alle flader og lad dem stege til de er gennemstegte.
Tag dem af og hold dem varme under stanniol.

Flødesovs:
sky fra stegning
75 gr. margarine
1½ spsk. hvedemel
1 dl piskefløde
½ l. oksebouillon
1 spsk. ribsgele`
1 spsk. roquefort
salt og peber
sovsekulør

Si stegeskyen i en gryde eller dyb pande. Tilsæt margarine og derefter mel. Pisk godt, og tilsæt piskefløde og bouillon lidt efter lidt. Lad det koge godt igennem nogle minutter. Tilsæt derefter ribsgele´ og roquefort samt salt og peber. Kog op igen, og lad sovsen koge et par minutter eller til den er tilpas tyk. Rør lidt sovsekulør i.

Kom kødbollerne i sovsen og varm forsigtigt op.

Serveres med kartoffelmos og ribsgele´

Æggekage i ovn

6 æg
1½ dl mælk
1 spsk. mel
salt og peber

1 pk. bacon
5 – 6 radiser i skiver
purløg

Pisk æg sammen. Rør mælk og mel sammen, og hæld det i æggene. Tilsæt salt og peber.

Hæld æggemassen i et smurt ildfast fad.
Bag æggekagen i ovnen ved 200 grader i ca. 25 – 30 min.
Steg baconen sprød på en varm pande.
Pynt æggekagen med bacon, radiser skåret i skiver samt klippet purløg, og server med rugbrød.

Kærnemælksbrød

50 g gær
7 dl kærnemælk
4 spsk sirup
1 spsk salt
3 dl grahamsmel
½dl olie
11 dl hvedemel
1 æg til pensling

Rør gæren ud i kærnemælken. Tilsæt sirup, salt, olie og grahamsmel og til sidst hvedemelet.
Rør godt, brug evt en røremaskine.
Lad dejen hæve tildækket på et lunt sted i 1½ – 2 timer.
Slå dejen ned og del den i to. Form til to brød.
Smør to forme og kom brødene i.
Efterhæv i ca. ½ time.
Når brødene er hævet, pensles de med sammenpisket æg og bages i ca. 40 – 45 min. ved 200 grader.

Dæk evt brødene med stanniol den sidste tid, hvis brødene er ved at blive for mørke.

Scrambled eggs

2 pers.

3 æg
3/4 dl. sødmælk
Salt og peber

Slå æggene ud i en skål og pisk dem godt sammen med mælken samt salt og peber.
Hæld det hele på en kold pande.
Tænd komfuret på medium varme og varm æggemassen op. Rør godt rundt, indtil det stivner.

Drys med klippet purløg.

Server straks på ristet brød med f.eks. sprødstegt bacon, stegte cocktailpølser og tomater.
Desuden en god kop the og et glas god frugtjuice.
TIP 1:
I den version, som ses på billedet er der tilsat en kold kogt kartoffel (skåret i mindre stykker) inden æggene blev hældt på panden.

Tip 2:
Et par skiver bacon kan steges hurtigt i mikroovn:
Læg køkkenrulle på en tallerken. Læg 4 – 5 stk bacon på og derefter et lag køkkenrulle igen.
Sæt det i mikroovnen ved højeste temp. i ca. 2 ½ min.

Mørbradbøf med bløde løg og nye kartofler

1 svinemørbrad ca. 500 gr
salt og peber
2 løg
30 g smør

Rens mørbraden for sener.
Skær den i bøffer 3 cm tykke.
Stil hvert stykke på højkant og bank dem let. Krydr med salt og peber.
Skær løgene i tynde skiver. Varm halvdelen af smørret på en pande og steg løgene lysebrune.
Tag løgene af panden og hold dem varme under stanniol.
Varm resten af smørret gyldent på panden.
Brun bøfferne på hver side. Skru ned til middel varme og steg bøfferne 3-4 minutter på hver side.

Server med grønne asparges, der er kogt i 2 min. samt sovs og nye kartofler.

Spidskålsalat med creme fraise

1 lille spidskål
4 forårsløg
100 g ananas på dåse
3 dl cremefraiche
2 tsk. dijonsennep
1 tsk. honning
1 tsk. citronsaft
Salt og peber

Evt. lidt persille til pynt

Snit spidskål fint. Snit forårsløg og skær ananas i mundrette bidder.
Bland spidskål, forårsløg og ananas i en skål.
Bland cremefraiche med sennep, honning, citronsaft, salt og peber.
Smag til og vend den i skålen med spidskål.

Kilde: foodfanatic.dk

Broccolisalat med æble og rosiner

1 broccolihoved
1 lille æble
1 lille håndfuld rosiner
3/4 dl creme fraiche
1/2 tsk dijon sennep
1/2 tsk akaciehonning
citronsaft
salt og peber

Skær broccolihovedet ud i små buketter. Kom dem i en skål og hæld kogende vand over.
Lad det trække i 10 minutter. Hæld vandet fra og lad broccolien dryppe og køle af.
Skær æblet i små tern.
Rør creme fraiche sammen med sennep, akaciehonning, salt, peber og lidt citronsaft i en skål.
Når broccolistykkerne har kølet af, røres de sammen med dressingen og derefter med æbletern og rosiner.

Kilde: Anna-mad.dk

Champignon a´la creme

4 pers.

400 g champignon
15 g smør
2 dl madlavningsfløde eller piskefløde
Citronsaft
Salt og peber
4 skiver brød

pynt:
salatblade
persille
citronskiver

Rens svampene og skær dem i skiver. Svits dem på en pande i gyldent smør.
Tilsæt fløden og kog ind, til det tykner. Smag retten til med salt, peber og citronsaft.

Server som forret på ristet brød med salatblade.

Kilde: kogebogen.dk

Kylling stegt i gryde

4 pers.
1 bakke kyllingeoverlår
2 æbler
½ -1 bundt persille
50 gr. smør
3 dl vand
salt og peber

Skræl æblerne og skær dem i både. Skyl persillen.

Brun kyllingeoverlårene i smør i en stegegryde.

Tilsæt æblebåde, persille og vand. Krydr med salt og peber.

Lad kyllingeoverlårene stege i ca. 50 min.

Tag kyllingeoverlårene op, læg dem på et fad, og dæk dem til med stanniol, mens du laver sovs.

Serveres med kartofler, agurkesalat, rabarberkompot og en sovs lavet af stegeskyen.