Oksehalegryde

1 kg oksehaler skåret ud i mindre stykker
2 løg
2 gulerødder
2 porrer
50 g smør
1 tsk paprika
2 dl rødvin (kan erstattes af bouillon)

3 dl vand

1 spsk.koncentreret tomatpuré
salt og peber

Pil løgene, og skær dem i både. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Rens og skær porrerne i korte stykker.
Smelt smørret i en gryde og brun oksehalerne godt på alle sider. Kom salt og peber på og ta´dem op. Svits løgene i smørret og vend gulerødder og porrer i. Læg oksehalerne tilbage i gryden, krydr med paprika og kom så meget vand ved, at det næsten dækker. Rør tomatpuré i og læg suppevisken i.

Lad retten koge op og herefter småsnurre færdig til kødet er helt mørt og falder fra benene, ca. 4 timer. Tag kødet og suppevisken op med en hulske og jævn retten med maizenajævning. Kog igennem og læg kødet tilbage i gryden.

Server med en god kartoffelmos

Opskriften har jeg fundet på: Spisemedmormor.blogspot.dk

Bananpandekager

Små lette, hurtige og sunde bananpandekager:

2 modne bananer
3 æg
1 tsk. vanillesukker
smør til stegning

Mos bananerne i en skål. Pisk æggene i et af gangen. Tilsæt vanillesukker. Hæld dejen i et litermål, så kan du hælde dejen på panden i små klatter.
Varm panden op og brun smørret.

Lav tre små pandekager af gangen på en almindelig pande.

Bag dem i ca, 2-3 min på hver side.

Spis dem til morgenmad eller som et lille sundt mellemmåltid.

Opskrift og billeder: Julie

Pommes Anna

Pommes Anna er en rigtig lækker kartoffelret som tilbehør til en god bøf eller  lammekød

750 gr kartofler
100 gr smør
Timian
Salt og peber

Tænd ovnen på 200 grader
Skræl kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver. Brug et mandolinjern hvis du har et.
Beklæd en firkantet bageform med bagepapir.
Smelt smørret.
Læg et lag kartoffelskiver i bunden af formen, pensl med smør, og drys med lidt timian, salt og peber.
Læg et nyt lag kartoffelskiver, pensl med smør, drys med timian, salt og peber. (Pas på ikke at bruge for meget salt.)
Fortsæt på samme måde til alle kartofler er brugt.
Dæk formen til med stanniol.
Bag kartoflern i en time ved 200 grader (varmluft)
Tag formen ud af ovnen, og sæt en form ned oven på kartoflerne og læg noget tungt på, så kartoflerne bliver presset sammen.
Lad fadet køle af mindst 3 -4 timer, så kartofler og smør kan sætte sig.

Inden serveringen vendes kartoflerne ud af formen, så bunden vender op. Skær ud i firkanter i passende størrelse med en skarp kniv.

Sæt dem på en bageplade med bagepapir og bag i ca, 15 minutter ved 225 grader (varmluft), til de er gyldne.

Her er det serveret til lammekølle, rødvinssovs og glaserede gulerødder.

Fyldte rødspættefileter

4 pers
6 – 8 rødspættefileter
1 pk. serranoskinke
4 spsk. pikantost
4 kugler frossen hakket spinat
Salt, peber

Tø spinaten op og pres væde fra.
Tænd ovnen på 200 grader.
Bland spinat og pikantost. Krydr med salt og peber.
Kom ca. en spiseske fyld på hver rødspættefilet.
Rul rødspættefileterne sammen, og rul en skive serranoskinke omkring.

Læg rullerne i en lille bageform, der er dækket med bagpapir.
Bag i ca. 15 minutter i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft eller til serranoskinken er sprød og fyldet er varmt.

Server f.eks. som her med kogte kartofler, hollandaisesovs og råkost

Kilde, men tilrettet: kunstenatlavemad.dk

Festlige fødselsdags morgenmads pandekager

Vil du gøre lidt ekstra ud af morgenmaden på en fødselsdag, så prøv disse lækre og festlige morgenmadspandekager.

Du skal bruge:

2 dl mælk

2 spsk. citronsaft

1 kop mel

3 spsk. sukker

1 tsk bagepulver

½ tsk Natron

½ tsk fint salt

1 stort æg (sammenpisket)

2 spsk. smeltet smør

2 tsk vanillesukker

4 spsk. krymmel

Olie til stegning

Rør mælk og citronsaft sammen i en skål, og sæt det til side.

I en anden stor skål blander du mel, sukker, bagepulver, natron og salt med et piskeris

Pisk sammenpisket æg og smeltet smør i mælkeblandingen.

Rør mælkeblandingen  med melblandingen til de værste klumper er rørt væk. Du må ikke røre for meget.

Vend forsigtigt krymmel i dejen lige inden, du steger pandekagerne. Hvis der går for lang tid, smelter krummelen.

Bag pandekagerne i lidt olie på en varm pande.

Drys med ekstra krymmel og server med frugt og flødeskum. Sæt gerne fødselsdags lys i pandekagestakken som her, hvor det er til Niclas 22 års fødselsdag.

Server pandekagerne som en del af et dejligt fødselsdags morgenbord, som Julie gjorde her til Niclas fødselsdag, hvor der også var rundstykker og brunsviger med lys i.

Ser det ikke hyggeligt ud?

Kilde: chewoutloud.com

Glaserede gulerødder

500 gr gulerødder

1 spsk. olivenolie

2 spsk. sukker (gerne rørsukker)

2 spsk. honning

salt og peber

persille til pynt

Skræl gulerødderne. Skær dem i skiver på skrå. Rist dem på en pande i lidt olivenolie i et par minutter.

Tilsæt sukker og honning, skru ned for varmen og lad gulerødderne simre i et par minutter.

Krydr med salt og peber og drys med hakket persille ved serveringen.

Server som tilbehør til stegt kød.

Sødmælksbrød med hørfrø og solsikkekerner

 

 35 gr smør
5 dl sødmælk
35 gr. gær
1 tsk salt
2 tsk sukker
3 spsk. solsikkekerner
2 spsk. hørfrø
800 gr hvedemel
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Når blandingen er lun, hældes den i en skål, og gæren opløses heri.
Tilsæt salt, sukker, frø og kerner og rør godt sammen.
Tilsæt mel lidt ad gangen og ælt dejen godt sammen.
Lad dejen hæve på et lunt sted i en time.
Slå dejen ned og ælt den igennem.
Form dejen til et eller to brød, og kom det i en eller to smurte forme. Efterhæv i 30 min. Tænd ovnen på 200 grader.

Rids brødet med en skarp kniv og pensl med mælk eller sammenpisket æg.

Bag brødet ved 200 grader i 20 – 30 min. afhængigt af om du bager et eller har delt i to brød.

Når du banker under brødet, skal det lyde hult, så er det færdigt. 

Opskrift fra Samvirkes: Moderne Mormormad