Lammeculotte

 4 pers.
2 stk. lammeculotter
salt og peber
2 spsk. olivenolie

Rids lammeculotternes fedtlag, og gnid dem med groft salt og peber. Læg kødet i et ildfast fad, og dryp olivenolie over.

Hæld lidt vand i bunden af fadet.
Steg lammeculotterne i ovnen ved 180 grader i ca. 25 min, brug evt. et stegetermometer. Det skal vise 65 grader i midten af kødet.
Lad kødet trække i 10 minutter, inden det skæres ud.

Server f.eks. med flødekartofler og tomatsalat.

Blomkålsgratin

4 pers.
1 blomkål
50 gr. smør eller margarine
1½ dl hvedemel
2 dl sødmælk
2 dl. kogevand fra blomkålen
4 æg
100 gr. skinketern
½ tsk revet muskatnød
salt og peber

2 spsk. rasp
lidt smør

Del blomkålen i små buketter, og kog det i ca. 4 min i vand, der lige dækker og er tilsat lidt salt. Lad det dryppe af i en sigte. Gem kogevandet.

Smelt smør/margarine og rør mel i. Kog et øjeblik.
Pisk mælk og kogevand i lidt efter lidt. Lad det køle lidt af og tilsæt derefter æggeblommerne 1 ad gangen, mens der røres godt mellem hver æggeblomme.

Rør salt, peber og muskatnød i.
Pisk æggehviderne stive og vend dem med blomkåls buketterne og skinketern.

Vend det hele sammen og hæld det hele i et smurt gratinfad.
Drys med rasp og kom små smørklatter over. Bages i ovnen ved 175 grader i ca. 1 time.

Laksefrikadeller

 400 g fiskefars af torsk og laks
1/2 bdt. dild
fintreven skal af 1/2 citron eller lime
smør til stegningRør farsen sammen med hakket dild og fintrevet citron/limeskal.
Lad farsen hvile 10 min. i køleskabet og form herefter til 8 frikadeller.
Steg fiskefrikadellerne ca. 5 min. på hver side. 
Server f. eks. som her med råkost, pommes frites og dildsauce.
Dildsauce:
2 dl creme fraiche 18%
1/2 bdt. dild
fintreven skal af 1/2 citron/lime
1 spsk. citron/limesaft
salt og peberRør creme fraiche sammen med hakket dild, citron/limeskal og saft. Lad dressingen trække 15 min. og smag til med salt og peber.

Opskrift fra Thorfisk

Salat med rester

I går fik vi grillet svinekød med salat og nye kartofler. I dag blev det hele bikset sammen til en stop-madspild-ret.

En rest grillet svinefilet, eller anden rest kød
kogte kolde kartofler
salat
tomat
agurk
æble
feta
2 spsk. salat toppings
salat marinade eller dressing
evt. lidt lækkert lunt brød

Skær kødet i tern og varm det på en pande i en smule smør eller olie.
Skær kartofler i tern.
Bland det hele sammen.
Server med marinade/dressing og brød

Karbonader

Karbonader er noget nær min livret. De må bare ikke blive stegt for længe. Hvis man ikke gør det, så er det noget af det saftigste, man kan få.
De kan serveres med forskelligt tilbehør. F.eks. som her grønærter og gulerødder, men jeg elsker dem også om efteråret med kogte porre, gulerødder, ærter mm.

4 pers.
500 gr. hakket kalv og flæsk
1 æg
3 spsk. rasp
1 spsk. hvedemel
salt og peber
smør eller margarine til stegning

Del kødet til 4 karbonader og form og hak dem.

Kom et æg i en tallerken og pisk det ud med en gaffel. I en anden tallerken blandes rasp, hvedemel med salt og peber.

Brun smør/margarine på en pande. Vend karbonaderne i først ægget, derefter i rasp/melblandingen.
Læg karbonaderne på panden og steg dem 5 min. på hver side.Se opskrift på grønærter og gulerødder her

Boller i karry

Kødboller:
500 gr. hakket kalv og flæsk
4 spsk. mel
1 æg
1½ dl. mælk
salt og peber
(evt. et lillebitte bitte revet chalotteløg, hvis man ikke kan overtale resten af familien til at undvære det 😉
2 bouillonterninger (grøntsag eller hønse)Karrysovs
50 gr. smør eller margarine
2 spsk. karry
4 spsk. mel
1 dl mælk
4-5 dl. kogevand fra kødbollerne
salt, peber
Rør kødet med resten af ingredienserne.
Kog 1 liter vand med 2 bouillonterninger.
Form kødbollerne med en barneske og kom dem i det kogende vand. Kog til de kommer op til overfladen. Tag de færdige kødboller op med en hulske efterhånden og læg dem i et fad eller tallerken.

Smelt smør i en gryde og tilsæt karry. Rør godt og tilsæt derefter melet. Lad det koge et øjeblik, inden kogevand og mælk tilsættes efter behov til en god sauce.
Smag sovsen til med salt, peber og evt. lidt mere karry.
Kommer kødbollerne over i sovsen og varm kort op. Rør forsigtigt så kødbollerne ikke går i stykker.

Server med løse ris.

Pasta med gorgonzola-sauce

3 pers.

250 gr. pastapenne
100 gr. gorgonzola
2½ dl piskefløde
150 gr. spinat (frossen)
100 gr. skinke i strimler
½ tsk muskatnød
salt og peber

Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Kog fløde og gorgonzola op i en gryde. Osten skal smelte helt. Lad det koge nogle minutter, til saucen er kogt lidt ind. (Blevet lidt tykkere)
Vend den kogte pasta i saucen og tilsæt frossen spinat og skinkestrimler. Lad det varme op igen i et øjeblik.
Smag til med salt, peber og muskatnød.

Kilde: femina

Lammekrone

4 pers.
700 – 800 gr. lammekrone
2 spsk. akaciehonning
salt og peber
lidt smør

Varm ovnen til 200 grader.
Brun lammekronerne i smør på en varm pande. Læg kronerne i et ildfast fad, krydr med salt og peber. Smør oversiden med akaciehonning.
Sæt fadet i ovnen og lad det stege ca. 20 min. Tag kødet ud og lad det hvile under stanniol i 15 – 20 min. inden det skæres ud. Skær mellem hver ben.

Server f.eks. med rødvinssovs og kartofler

Tærte med kalvelever

Tærtedej:
60 g. smør
180 g.hvedemel
1 ½ tsk. salt
½ dl. vand

Fyld:
300 g. kalvelever
150-200 g. broccoli
250 g.champignoner
2 skalotteløg
1 spsk. olie til sautering
3 æg
3 dl. mælk
2 spsk. revet ost
½ tsk. oregano
lidt revet muskatnød
salt og peber

Smuldr fedstoffet i melet. Tilsæt salt.
Saml dejen med vand og sæt den koldt 1 time.
Rens grøntsagerne, skær broccoli i små buketter, champignoner i skiver, løg i terninger.
Rul dejen ud og beklæd en smurt tærteform med den. Prik bunden hist og her med en gaffel og forbag dejen 10 min.
Skær leveren i tynde strimler og sauter dem på en pande, til de skifter farve. Læg dem til side. Sauter dernæst champignoner og løg.
Damp broccoli-buketterne ca 2 min. i letsaltet vand og lad dem dryppe af.
Fordel fyldet på den forbagte tærtebund.

Pisk æg, mælk, ost og krydderier sammen og hæld massen over fyldet.
Bag tærten færdig til æggemassen er lys gylden, ca. 40 min.

Server med grøn salat og flütes

Kilde: Min egen opskrift, tidligere lagt på Kogebogen.dk

Lammefrikadeller

4 pers.
400 gr. hakket lammekød
75 gr. fetaost
1 løg
2 fed hvidløg
1 æg
½ dl mælk
1 dl. hvedemel
1 håndfuld frisk persille
½ tsk timian
salt, peber

Hak løg, hvidløg og persille fint. Grovhak fetaost.
Bland lammekødet med alle de andre ingredienser, og rør det til en blød fars.
Smelt olie, smør eller margarine på en pande og form frikadeller med en ske og læg dem på panden. Dyp skeen i fedtstoffet mellem hver frikadelle. De må gerne være lidt mindre end almindelige frikadeller.
Steg i 6-7 min. på hver side.

Server med tomatsalat, spinatsalat og brød, eller som her med perlebygblanding.