Minirullesteg

10 – 12 skiver svinebryst/stegeflæsk
10 – 12 svedsker
1 æble
salt, peber
½ dl fløde
3 dl vand (ca.)

30 gr. smør
3 dl hvedemel

½ tsk sukker
kulør
Bank stegeflæsket ud på et skærebræt. Skær sværen af.
Læg en lille svedske og et lille stykke skrællet æble på flæsket. Rul det stramt sammen og bind det sammen med et stykke kødsnor.

Brun kødrullerne i smør eller margarine i en stegegryde. Krydr med salt og peber. Tilsæt fløde samt vand, så kødet knapt er dækket.
Steg kødrullerne i ca. 40 min.
Tag dem op, fjern kødsnoren, og læg dem i et ildfast fad/skål, og dæk med stanniol, mens du laver sovsen.

Smelt smør i en gryde til sovs. Rør mel i og kog op. Tilsæt stegeskyen, der er siet og evt. lidt kogevand fra kartoflerne.
Lad sovsen koge godt igennem. Tilsæt kulør.
Smag til med sukker, salt og peber.
Hæld sovsen over kødrullerne og server.

Server med kogte kartofler, kogte grøntsager og salat.

Stegt flæsk i ovn

500 gr svinebryst i skiver
salt og peber

Bank flæskeskiver lidt flade, og læg dem i en bradepande med bagpapir og drys med salt og peber
Steg flæsket på midterste rille i ovnen i ca. 30 minutter ved 225 grader.
Vend flæsket når halvdelen af tiden er gået.
Lad det stegte flæsk dryppe af på fedtsugende køkkenrulle, indtil det skal serveresServer f. eks. med stuvede kartofler i persillesovs.

Wok med skinke

5-600 g. skinkekød

Marinade:
2 spsk. sherry
2 tsk. frisk reven ingefær
2 spsk. sojasauce

1 grøn peber
1 rød eller gul peber
1 løg
1 glas champignon
2 spsk. olie
2 dl. hønsebouillon

Kødet skæres i strimler og kommes i den sammenpiskede marinade. Stilles i køleskab 1 – 2 timer.

Peberfrugterne renses for stil og kerner og skæres i lange strimler. Løget skæres i tynde både.
En wok eller stegegryde varmes godt op.
1 sps. olie kommes i.
Løg og peberfrugter lynsteges 3-4 min. og tages op.
Kødet lynsteges 3 – 4 min. i lidt ny olie.
Tilsæt champignon og steg ganske kort.
Bouillon og marinade tilsættes og koges igennem. Grøntsagerne vendes i og varmes hurtigt igennem.

Server med ris, frisk pasta eller eegnudler

Tips:
Hvis man ikke har så meget tid, kan man nøjes med at marinere kødet mens grøntsagerne ordnes.
Prøv at tilsætte andre grøntsager f.eks. 250 gr. broccoli eller blomkål delt i små buketter.

Karbonader

Karbonader er noget nær min livret. De må bare ikke blive stegt for længe. Hvis man ikke gør det, så er det noget af det saftigste, man kan få.
De kan serveres med forskelligt tilbehør. F.eks. som her grønærter og gulerødder, men jeg elsker dem også om efteråret med kogte porre, gulerødder, ærter mm.

4 pers.
500 gr. hakket kalv og flæsk
1 æg
3 spsk. rasp
1 spsk. hvedemel
salt og peber
smør eller margarine til stegning

Del kødet til 4 karbonader og form og hak dem.

Kom et æg i en tallerken og pisk det ud med en gaffel. I en anden tallerken blandes rasp, hvedemel med salt og peber.

Brun smør/margarine på en pande. Vend karbonaderne i først ægget, derefter i rasp/melblandingen.
Læg karbonaderne på panden og steg dem 5 min. på hver side.Se opskrift på grønærter og gulerødder her

Boller i karry

Kødboller:
500 gr. hakket kalv og flæsk
4 spsk. mel
1 æg
1½ dl. mælk
salt og peber
(evt. et lillebitte bitte revet chalotteløg, hvis man ikke kan overtale resten af familien til at undvære det 😉
2 bouillonterninger (grøntsag eller hønse)Karrysovs
50 gr. smør eller margarine
2 spsk. karry
4 spsk. mel
1 dl mælk
4-5 dl. kogevand fra kødbollerne
salt, peber
Rør kødet med resten af ingredienserne.
Kog 1 liter vand med 2 bouillonterninger.
Form kødbollerne med en barneske og kom dem i det kogende vand. Kog til de kommer op til overfladen. Tag de færdige kødboller op med en hulske efterhånden og læg dem i et fad eller tallerken.

Smelt smør i en gryde og tilsæt karry. Rør godt og tilsæt derefter melet. Lad det koge et øjeblik, inden kogevand og mælk tilsættes efter behov til en god sauce.
Smag sovsen til med salt, peber og evt. lidt mere karry.
Kommer kødbollerne over i sovsen og varm kort op. Rør forsigtigt så kødbollerne ikke går i stykker.

Server med løse ris.

Svineskank i ovn

2 personer:

1 svineskank
1 stor porre
3-4 gulerødder
3-4 kartofler
2 chalotteløg
2 tomater
2 madæbler
3 laurbærblade
3 kviste frisk timian eller 2 tsk. tørret
Salt, peber
1 mørk øl

Snit sværen på skanken hele vejen rundt med en skarp kniv.
Vask og skræl grøntsagerne (tomater skal ikke skrælles) og skær dem i grove tern. Bland det i et ildfast fad, og stil
svineskanken oveni. Gnid skanken godt med groft salt.
Tilsæt laurbærblade, timian, salt og peber.

Hæld øl ved og sæt fadet i en 150 grader varm ovn. Steg i ca. 3 timer.

Tag med jævne mellemrum en ske og hæld noget af væden i fadet over stegen.

Porchetta

Hvis det skal være helt rigtigt, skal den steges på grillen på roterende spyd, men det kan altså godt lade sig gøre at lave den i en almindelig ovn, bare den vendes ofte. 
Jeg købte en rå Porchetta i Føtex på ca. 1 kg. Der var mad til 4 personer.

Man kan også let lave Porchetta selv: 
1 svineslag med svær
2 spsk. frisk timian, 
2 spsk. frisk rosmarin
1 håndfuld frisk persille
3 fed hvidløg
3 spsk. revet citronskal
salt og peber.

Køb et svineslag hos slagteren og få ham til at ridse sværen. 
Bred svineslaget ud på et skærebræt med sværen nedad, og bank det let ud. 
Skyl og hak krydderurter og hvidløg groft.
Fordel krydderurter, hvidløg og citronskal på svineslaget. Drys med salt og peber. 
Rul slaget stramt om fyldet og snør det godt sammen med kødsnor rundt om. Det skal være stramt.
Sæt Porchettaen i et ovnfast fad. Kom godt med salt på sværen. Hæld ca. 2 dl vand i bunden af fadet. Stegen skal nu have ca. 2 – 2½ time i ovnen ved 200 grader. Sørg for at vende den ofte, så den bliver fin brun hele vejen rundt.

Lav en sovs af skyen og server med kogte kartofler og en råkostsalat. 

Sylte

2 svineskanke
ca. 500 gr. svinebov
2 porre
5 gulerødder
½ selleri
3 laurbærblade
salt, peber

Kødet kommes i en stor gryde og koges op. Det skummes af. Tilsæt de rengjorte grøntsager og salt og peber. Kødet skal koges mega mørt, ca. 3 timer, men tag grøntsagerne op, når de er kogt. Gem kun gulerødder.

Skær kødet i meget små stykker.
Skær gulerødder i tynde skiver. Bland det sammen, og kom det i forme.

Kog suppen op og hæld det over. Sæt sylten koldt ,bedst i fryseren og skær i skiver, mens den er meget kold ellers vil den skille.

Ribbensteg

4 pers.

Ribbensteg på ca. 1 kg.
3 laurbærblade
salt og peber

Læg den ridsede steg i et ildfast fad. Drys med groft salt, sørg for at det kommer godt ned mellem sværene. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 250 grader.
Steg i ca. 20 min. Hæld vand i fadet og kom laurbærblade mellem sværene.
Dæmp varmen til 170 grader og steg videre i ca. 1 ½ time.
Dryp stegen flere gange.
Server med kartofler, sovs, sødt og surt.

Forloren hare

500 gr. hakket kalv og flæsk
1 dl. rasp
2 æg
2½ dl mælk
salt og peber
50 g bacon i skiver

6 dl vand
1 dl mælk
50 gr. smør/margarine
3 – 4  spsk mel
2 spsk. ribsgele´
2 spsk. danablue
Kulør
Rør kødet godt sammen med de andre ingredienser.
Smør en lille bradepande og form farsen til et aflangt brød.
Læg bacon over så det dækker helt.
Stil “haren” i ovnen ved 210 grader i 12 – 15 min.
Hæld vand og mælk ved og skru ned til 175 grader. Steg videre i ca. 50 min.
Lav en opbagt sovs af smør, mel og skyen, der er hældt gennem en sigte.
Lad sovsen koge igennem i nogle min. Tilsæt ribsgele´ og Danablue og smag til. Tilsæt kulør.