Salat med brombær og gorgonzola

2-3 portioner

1 håndfuld salat blade (jeg tog lidt forskelligt fra haven)
1 dl friske brombær
1 lille stykke Gorgonzola hakket i små stykker

1 spsk god olivenolie
1 spsk friskpresset appelsin, citron eller limesaft
salt og peber

Skyl salat og brombær
Pisk olie og citrussaft med salt og peber.
Anret salat og brombær, hæld dressing over og top derefter med ost.

Smager dejligt til f.eks. grillet kød.

Opskrift inspireret af bloggen www.gimmesomeoven.com

Semidried tomater

400 gr tomater
3 fed hvidløg
1 spsk. frisk timian
1 dl olivenolie
2 tsk sukker
groft salt
peber

Jeg kom til at købe en hel kasse tomater 😉
 Nogle af dem blev brugt til semidried tomater.
Skær tomaterne i både og læg dem med skærefladen opad på en bageplade på bagepapir.
Pres hvidløg og bland med olie, timian, sukker, salt og peber.
Pensl blandingen på tomaterne.
Bag tomaterne midt i ovnen i ca. 3 timer ved 100 grader.Kom tomaterne i et glas og dæk med en god olivenolie.
Er gode til f.eks. pizza og andre retter, hvor du ellers ville have brugt soltørrede tomater.

Avocado mango salat

4 pers.
1 mango
2 -3 avocado afhængig af størrelse
1 håndfuld salat (lidt blandede små blade)
1 lime (saften af)
1 tsk. soya

Skær avocado og mango i små stykker og bland det med salatblade, der er skyllet og evt. skåret i mindre stykker.

Bland limesaft og soya sammen, og hæld det over salaten.
En dejlig frisk salat som tilbehør til sommerens grillmad eller til andet krydret kød.

Kilde: Kogebogen.dk

Agurkesalat

1 agurk
2 dl eddike
1 dl sukker
2 spsk. salt
½ tsk peber

Skær agurken i tynde skiver, brug evt. et mandolinjern, eller hvis du ikke har det – en osthøvl.
Kom agurkeskiverne i en skål, og tilsæt salt, bland det godt rundt.
Lad det stå og trække en times tid.

Imens røres eddike, sukker og peber godt sammen.
Pres væden ud af agurkeskiverne og kom dem i eddikeblandingen.
Bruges om tilbehør til bl.a. gammeldags kyllingesteg.
Se opskrift på rabarberkompot andet sted på bloggen 😉

Grønærter og gulerødder stuvet

4 pers.
600 gr. frosne ærter og gulerødder
½ liter vand
1 grøntsagsbouillon
30 gr. smør eller margarine
3 spsk. mel
salt, peber

Kog ærter og gulerødder med en grøntsagsbouillon i vandet i ca. 5-8 min.
Si kogevandet fra og gem det.
Smelt smør og pisk melet i. Tilsæt kogevandet fra grøntsagerne under omrøring. Kom ærter og gulerødder i. Lad det koge et par minutter og smag til med salt og peber.

Tip:
Serveres som tilbehør til frikadeller, karbonader eller andre kødretter.

Rabarberkompot

Et af de første rigtige forårs tegn er, når er der nye tynde rabarber i haven.
Rabarber er bedst i foråret, april og maj måned.
Rabarber bruges til kompot, rabarbergrød, kager, tærter eller desserter.
½ kg. (vin)rabarber
ca. 1 ½ dl sukker
1 vaniljestang
Skyl rabarberne og skær dem i 2 cm lange stykker.      

Skrab kornene ud af vaniljestangen og bland det med sukkeret.
Kom rabarberstykkerne og sukker i en gryde og bring det i kog. Lad det koge ca. 5 – 10 min. ved svag varme under jævnlig omrøring.
Tag gryden af varmen og lad den stå med låg på i 15 min. Smag til og tilsæt evt. lidt mere sukker, afhængig af hvor syrlige rabarberne er.

Rabarberkompot er et dejligt tilbehør til f. eks. kylling eller flæskesteg.

I stedet for at koge rabarberne, kan de lægges i et ovnfast fad, overdrysses med sukkeret og bages i ovnen ved 150 grader i ca 15 min.

Tomatsalat

4 pers.
6 tomater
1 mozarella ost
2 kviste frisk basilikum
2 spsk. god olie
1 tsk. god hvid balsamiko
salt og peber

Skær tomater og mozarella i skiver og læg det pænt i et fad. Klip basilikum over, Bland olie og eddike med salt og peber og hæld det over.

Sauteret spidskål med feta og kapers

1 lille spidskål
1,5 spsk. olie
2 fed hvidløg
2 spsk. citronsaft
4 spsk. kapers
4 spsk. feta i tern
salt og peber
1 tomat

Skyl og snit spidskålen i passende stykker.
Varm olien i en sauterpande og svits spidskålen heri til det lige falder sammen, ca. 4 – 5 minutter.

Tag panden af varmen og tilsæt presset hvidløg, citronsaft, kapers og feta. Smag til med salt og peber.

Pynt med tomat, der er skåret i mindre stykker.

Retten er inspireret fra Kogebogen.dk

Hvidløgskartoffelmos

4 store bagekartofler
2 spsk. hvidløgsost
50 g smør
2 dl. kogende mælk eller kogevand fra kartoflerne
1 spsk. remoulade
salt, peber

Kartoflerne skrælles, skæres i mindre stykker og koges uden salt i ca. 15 min eller til de er meget møre.
Mos kartoflerne og pisk de øvrige ingredienser i.
Hæld mosen i et ildfast fad og kom det i ovnen i ca. 15 min ved 250 grader, evt. grill de sidste min. for at få overfladen gylden.