Wok med hakket kød og Pak Choi

500 gr. hakket kalv og gris

4 gulerødder

2 pak choi

3 fed hvidløg

1 bundt forårsløg (4-5 stk)

2 spsk. hoisinsauce

2 spsk. soya sauce

300 – 400 gr. ægnudler

olie

salt og peber

Skær gulerødder i tynde stave, skær Pak Choi strimler, skær forårsløg i tynde skiver og hak hvidløg fint. Kog nudler efter anvisningen på pakken. Hæld vand fra, men gem ca. 1 ½ dl vand.

Opvarm wokgryden og kom ca. 1 spsk. olie i. Steg først gulerødder 4 – 5 min. tilsæt derefter pak choi og forårsløg og steg yderligere 3 – 4 min. Tag grøntsagerne op. Kom lidt olie i wokgryden og steg kødet ved høj varme 4 – 5 min. Tilsæt grøntsagerne og soyasaucen. Kom nudelvandet og hoisinsauce i nudlerne og rør godt rundt. Kom nudlerne i wokgryden og varm det op under omrøring.

Rabarbermufffins

3 æg

250 gr sukker

1 spsk. mandel aroma

125 gr. smeltet smør

150 gr. hvedemel

125 gr. knuste makroner – ca. ½ pose

300 – 350 gr. rabarber skåret i 1-1½ cm stykker

Smelt smørret i en gryde eller 40 sek. i mikrobølgeovnen og lad det afkøle.

Pisk æg og sukker hvidt og skummende.

Tilsæt mandel aroma.

Rør det smeltede smør i.

Sigt hvedemel i og vend dejen rundt med en dejskraber.

Knus makronerne og rør dem i.

Vask rabarberne og skær dem i små stykker. Vend rabarberstykkerne i og rør dejen godt rundt.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Læg ca 1 spsk. Dej i hver papir muffin form. Der bliver ca. 20 – 25 stk.

Bag muffins´ ene ca. 25 – 30 min.

Kagerne er færdige, når de er gyldne og sprøde.

Lad dem afkøle.

Kagerne er bedst samme dag eller dagen efter, de er bagt, ellers bliver de bløde.

Kagerne kan fryses.

Kilde: Nogetiovnen.dk

Fyldte karbonader

500 gr. hakket kalvekød

4 skiver skinke

4 skiver ost (helst emmentaler)

1 æg

salt og peber

rasp

smør/margarine

Form 8 flade bøffer

Læg en skive skinke og en skive ost på de 4 af bøfferne.

Hvis osteskiverne er store, så del dem op og læg dem oven på hinanden, så de ikke fylder mere end skinken.

Læg en bøf oven på og luk godt sammen hele vejen rundt.

Slå ægget ud i en tallerken og pisk det med gaffel.

Vend de 4 bøffer i æg og derefter i rasp.

Steg dem 5 min. på hver side.

Halve bagte kartofler

4 – 8 mellemstore kartofler
Olie
Krydderier efter eget valg f.eks. timian, paprika, hakket hvidløg eller andet.
Salt og peber

Vask kartoflerne godt og halver dem på langs.
Pensl skærefladen med olie, og drys med krydderier og salt/peber.
Bages i en forvarmet ovn ved 175 grader i ca. 45 min. alt efter kartoflernes størrelse.

Disse kartofler er godt tilbehør til mange forskellige retter med stegt og grillet kød.

Fastelavnsboller

Wiener-fastelavnsboller

20 g gær
1 dl mælk
250 g mel
1 knsp. salt
15 g sukker
1 æg

225 g smør til indrulning

1 æg til pensling

hindbærmarmelade

glasur af flormelis og vand.

Rør gæren ud i det kolde vand. Tilsæt æg, sukker, salt og smør. Bland det sammen.
Tilsæt hvedemel, og ælt dejen godt sammen.
Drys lidt mel på bordet, og rul dejen ud til en rektangel, der har en bredde på 30 cm og en tykkelse på ca 5 mm.
Skær smørret i tynde skiver, og læg det på den midterste tredjedel af dejen. Fold siderne ind over smørret.
Rul dejen ud, så den har en tykkelse af af 5 mm igen. Fold dejen ind over hinanden igen, og rul igen dejen ud så den har en tykkelse af 5 mm. Foretag denne proces 3 gange, så du til sidst har 27 lag smør.
Når du har lavet den sidste foldning af dejen, rulles dejen ud i en bredde af 20 cm. Dejen skal have en tykkelse af 3-4 mm.
Pensl med lidt vand, så dejen bedre hænger sammen. Fold så en tredjedel af dejen ind over den midterste tredjedel, og pensel igen med vand. Fold nu den sidste tredjedel ind over de to andre lag.

Udrul dej til en rektangel på 30x40cm. Skær den i 12 firkanter på 10x10cm.

Fold hver hjørne ind på midten, tryk kanterne sammen og vend bollen om, så samlingen er i bunden.
Læg dem på en bageplade med bagepapir.
Lad bollerne hæve i 30 min.
Pensel bollerne med sammenpisket æg. Tryk en fordybning i midten af bollen, og kom lidt marmelade i hullet.

Bag bollerne ved 200 grader alm. ovn i ca. 10 – 12 min.

Lad bollerne køle af på en rist.

Rør en tyk glasur af flormelis og vand. Kom den i en plastikpose og klip et lille hul i det ene hjørne, og tryk glasur ud omkring marmeladen på bollen.

Se også denne opskrift på fastelavnsboller

Shepherds Pie

4 pers.

Kødsovs:

500 gr. hakket lammekød

1 løg

2 fed hvidløg

2 gulerødder

1 spsk. engelsk sovs

1 dl. rødvin (kan udelades)

2 dl. grøntsagsbouillon

2 spsk. tomatpurè

1 tsk. timian

salt og peber

1 spsk. olie eller smør

Kartoffelmos:

4 store bagekartofler

2 spsk. hvidløgsost

2 dl kogende mælk eller kogevand fra kartoflerne

50 g. smør

salt og peber

Pynt:

Grofthakket persille

Skræl gulerødder og riv dem, rens løg og hvidløg og hak dem fint.

Svits løg og hvidløg hurtigt i olie/smør. Kom lammekødet i og brun det. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad retten småkoge i 10 – 15 min.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Kartoflerne skrælles, skæres i mindre stykker og koges uden salt i ca. 15 min. eller til de er meget møre.

Mos kartoflerne og pisk de øvrige ingredienser i.

Hæld kødsovsen i et smurt ovnfast fad og fordel kartoffelmosen over.

Bag retten i ovnen i ca. 30 – 35 min. til den er gylden.

Pynt med grofthakket persille

Kartoffel – gulerodssuppe

500 gr. kartofler

500 gr gulerødder

1 liter vand

1 – 2 grøntsagsbouillonterninger

salt og peber

evt. lidt purløg

Skræl kartofler og gulerødder. Skær dem i tern.

Kom dem i en gryde med vand, bouillonterninger, salt og peber.

Kog ca. 20 min.

Blend suppen med en stavblender direkte i gryden.

Server med lidt klippet purløg eller med f.eks. ristede bacontern.

Pitabrød

6 stk.

3 dl lunkent vand

25 gr. gær

1 spsk. olie

1 tsk sukker

1 tsk salt

ca. 450 gr. hvedemel

Udrør gæren i vandet og tilsæt olie, sukker, salt og til sidst melet lidt efter lidt.

Ælt dejen godt.

Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time.

Del delen i 6 boller. Rul dem ud med en kagerulle på et meldrysset bord, så de er ca. 12 cm i diameter.

Sæt to bageplader i ovnen og tænd på 225 grader varmluft. Lad brødene hæve på køkkenbordet, imens ovnen varmer op.

Tag pladerne ud, skynd dig at lægge bagepapir på og derefter 3 pitabrød på hver plade. Sæt pladerne tilbage i ovnen og bag brødene i ca. 12 min til de er gyldne.

Tag brødene ud og lad dem køle af på en rist.

Fyld dem med det, som du bedst kan lide. Der er mange muligheder. Her er brugt en blandet salat, lunt kebabkød og dressing.

Æble-havtorn snitter

175 gr hvedemel
75 gr flormelis
100 gr smør
1 tsk vanillesukker
1 æg

3 spsk. æble-havtorn marmelade

glasur:
175 gr flormelis
2 spsk vand
revet chokolade eller hakkede nødder

Mel, flormelis og vanillesukker blandes i en skål. Tilsæt smør i tynde skiver. Saml dejen med ægget.
Læg dejen i køleskabet i ca ½ time.

Rul dejen mellem to stykker bagepapir til den har en størrelse med en bageplade.
Smør marmelade ud på halvdelen af dejen og fold den anden halvdel over.
Klem kanterne med en gaffel, så marmeladen ikke flyder ud.
Prik dejen med gaflen, så den ikke hæver for meget op under bagningen.

Bag ved 175 grader i ca. 20 min.

Lad kagen køle helt af. Skær evt. kanter af med en skarp kniv.
Rør glasur sammen og smør ud over kagen.
Drys med revet chokolade eller hakkede nødder. Jeg brugte hakkede pistacienødder.
Skær kagen i passende stykker.