Æbletærte

180 g. mel
100 g rørsukker
½ tsk. bagepulver
100 g smeltet smør
saft af 1 citron
3 – 4 store æbler
400 g Nestle´ sødet kondenseret mælk

Tænd for ovnen på 150 grader. Smør en tærteform ( 30 cm i diameter)

Bland mel, rørsukker og bagepulver.
Tilsæt de varme smør og rør dejen sammen. Pres dejen ud i tærteformen, i bunden og et par cm op ad siderne.
Hæld citronsaft i en skål og skræl æblerne. Fjern kærnehus og skær æblerne i smalle både.
Vend æblestykkerne i citronsaften og fordel dem på tærtebunden. Hæld den kondenserede mælk over æblestykkerne og sæt fadet i ovnen.

Bag i 15 min. ved 150 grader, sæt derefter temperaturen op til 175 grader. Bag videre i 55 min. Bagetid i alt 1 time og 10 min.

(opskriften er fra Mad & Bolig 17.09.12)
Min tærteform var for lille, så noget af det dejlige karamel løb ud over kanten, som det ses af billedet. Øv. Så husk formen skal være 30 cm i diameter. Spis tærten lun med vaniljeis eller creme fraiche til.