Kiksebund:
100 g smør – smeltet
200 g Digestiv kiks
Jordbærfromage:
3 blade husblas
400 g jordbær i små tern
85 g sukker (ca. 1 dl)
200 g flødeost naturel
3 dl piskefløde
1⁄2 dl friskpresset citronsaft
Pynt:
100 g jordbær i kvarte.
Kiksebund:
Knus kiks fint.
Beklæd en springform med bagepapir.
Bland smør og de knuste kiks godt og kom blandingen i formen. Pres kiksebunden godt sammen.
Jordbærfromage:
Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Drys jordbærrene med sukker.
Rør flødeosten blød med ca. ½ dl af fløden, og pisk resten af fløden til et let skum.
Vend jordbær, flødeost og flødeskum sammen.
Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad. Afkøl husblassen med citronsaft, og rør den derefter i jordbærblandingen.
Fordel fromagen på kiksebunden og stil kagen tildækket i køleskabet i mindst 4 timer, allerhelst til næste dag.
Ved serveringen: Tag kagen ud af formen, stil den på et fad og pynt den med jordbær.
Kilde: Arla
Der er lukket for kommentarer.