Røget edderfuglebryst med æggestand og granatæblekerner
Server f.eks. til forret med grovflütes
eller til frokost på rugbrød
Hjemmelavet æggestand:
3 æg
1 dl mælk
salt og hvid peber
olie til formen
Rør æggene sammen med en gaffel, tilsæt mælk, salt og hvid peber og bland det sammen. Smør en lille aluform med lidt olie og hæld æggemassen gennem en finmasket sigte ned i den smurte form. Dæk formen med stanniol og prik lidt lufthuller med en gaffel. Kom vand i et ildfast fad i passende størrelse og placer aluformen med æggemassen heri. Bag æggemassen i vandbadet i ovnen i 30-35 minutter ved 175 grader. Sluk for varmen og lad æggestanden stå i ovnen i 15 minutter, til den er stivnet. Lad æggestanden afkøle helt, gerne til næste dag, inden den fjernes fra formen og skæres i tynde skiver.
Der er lukket for kommentarer.