Fedtebrød

200 g hvedemel
½ tsk. hjortetaksalt
200 g smør
100 g sukker
100 g kokosmel

Glasur:
150 g flormelis
1 spsk rom eller citronsaft
kogende vand
__________

1. Tænd ovnen på 200 grader.

2. Bland mel med hjortetaksalt, og smuldr smørret heri. Tilsæt sukker og kokosmel, og ælt dejen sammen.

3. Del dejen i 4 lige store dele. Rul dejstykkerne ud til stænger, og læg dem på en bageplade med bagepapir.

4. Bag stængerne i ca. 12 min., til de er gyldne.

5. Rør flormelis med rom eller citronsaft og vand til en glasur. Dekorer stængerne, mens de endnu er lune. Skær stængerne ud i snitter, og afkøl. Opbevar de afkølede snitter i en kagedåse.

Kilde: Frøken Jensen