6 stk.
3 dl lunkent vand
25 gr. gær
1 spsk. olie
1 tsk sukker
1 tsk salt
ca. 450 gr. hvedemel
Udrør gæren i vandet og tilsæt olie, sukker, salt og til sidst melet lidt efter lidt.
Ælt dejen godt.
Lad dejen hæve tildækket i ca. 1 time.
Del delen i 6 boller. Rul dem ud med en kagerulle på et meldrysset bord, så de er ca. 12 cm i diameter.
Sæt to bageplader i ovnen og tænd på 225 grader varmluft. Lad brødene hæve på køkkenbordet, imens ovnen varmer op.
Tag pladerne ud, skynd dig at lægge bagepapir på og derefter 3 pitabrød på hver plade. Sæt pladerne tilbage i ovnen og bag brødene i ca. 12 min til de er gyldne.
Tag brødene ud og lad dem køle af på en rist.
Fyld dem med det, som du bedst kan lide. Der er mange muligheder. Her er brugt en blandet salat, lunt kebabkød og dressing.