Tærte med kalvelever

Tærtedej:
60 g. smør
180 g.hvedemel
1 ½ tsk. salt
½ dl. vand

Fyld:
300 g. kalvelever
150-200 g. broccoli
250 g.champignoner
2 skalotteløg
1 spsk. olie til sautering
3 æg
3 dl. mælk
2 spsk. revet ost
½ tsk. oregano
lidt revet muskatnød
salt og peber

Smuldr fedstoffet i melet. Tilsæt salt.
Saml dejen med vand og sæt den koldt 1 time.
Rens grøntsagerne, skær broccoli i små buketter, champignoner i skiver, løg i terninger.
Rul dejen ud og beklæd en smurt tærteform med den. Prik bunden hist og her med en gaffel og forbag dejen 10 min.
Skær leveren i tynde strimler og sauter dem på en pande, til de skifter farve. Læg dem til side. Sauter dernæst champignoner og løg.
Damp broccoli-buketterne ca 2 min. i letsaltet vand og lad dem dryppe af.
Fordel fyldet på den forbagte tærtebund.

Pisk æg, mælk, ost og krydderier sammen og hæld massen over fyldet.
Bag tærten færdig til æggemassen er lys gylden, ca. 40 min.

Server med grøn salat og flütes

Kilde: Min egen opskrift, tidligere lagt på Kogebogen.dk