De to slags is supplerer hinanden godt både i smag og farver.
Brombæris:
475 gr brombær
3 dl fløde
1 dl sukker
1 tsk citronsaft
Ismaskine: Start med at blende brombær. Kom derefter alle ingredienser i en ismaskine og kør til isen er god og blød. Kom i fryseegnet beholder og frys i et døgns tid.
Uden Ismaskine: Blend brombær og rør med sukker og citronsaft. Pisk fløden stiv og vend den i brombær/sukkerblandingen. Kom i fryseegnet beholder og frys i et døgns tid.
Citronis:
2 citroner
4 dl fløde
1 æggeblomme
1 dl sukker
1 knsp salt
evt. lidt gul frugtfarve
Ismaskine: Riv skallen af citronerne og pres saften af begge. Pisk æggeblommen med sukker. Bland citronskal og saft med æggeblandingen og tilsæt fløde, salt og evt. frugtfarve. Hæld massen i en ismaskine og kør til isen er god og blød. Frys i et døgns tid.
Uden ismaskine: Følg ovenstående men pisk fløden, inden den vendes i blandingen.
Server de to slags is med marengs og friske brombær.