Limemousse

4 pers.
1 blad husblas
2 pasteuriserede æggehvider
3 spsk. sukker
2½ dl piskefløde
Fintrevet skal af 2 usprøjtede lime
½ dl limesaft
50 g hakket chokolade

Læg husblassen i blød i koldt vand.
Pisk æggehviderne stive og pisk sukkeret i. Pisk fløden stiv med limeskal og pisk sukkeret i.
Tryk vandet af husblassen og smelt den ved lav varme i mikroovn eller over vandbad. Bland limesaft og husblas og rør det i flødeskummet.
Vend forsigtigt hviderne og halvdelen af chokoladen i.
Hæld moussen i dessertglas og stil dem koldt et par timer.
Pynt med resten af chokoladen og limeskiver.

Kilde: Familiejournalen

Jordbær cheesecake

Kiksebund:
100 g smør – smeltet
200 g Digestiv kiks

Jordbærfromage:
3 blade husblas
400 g jordbær i små tern
85 g sukker (ca. 1 dl)
200 g flødeost naturel
3 dl piskefløde
1⁄2 dl friskpresset citronsaft

Pynt:
100 g jordbær i kvarte.
Kiksebund:
Knus kiks fint.
Beklæd en springform med bagepapir.
Bland smør og de knuste kiks godt og kom blandingen i formen. Pres kiksebunden godt sammen.

Jordbærfromage:
Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Drys jordbærrene med sukker.
Rør flødeosten blød med ca. ½ dl af fløden, og pisk resten af fløden til et let skum.
Vend jordbær, flødeost og flødeskum sammen.
Træk husblassen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad. Afkøl husblassen med citronsaft, og rør den derefter i jordbærblandingen.
Fordel fromagen på kiksebunden og stil kagen tildækket i køleskabet i mindst 4 timer, allerhelst til næste dag.

Ved serveringen: Tag kagen ud af formen, stil den på et fad og pynt den med jordbær.

Kilde: Arla

Romfromage

4 pers.
4 blade husblas
3 æg
3 spsk. sukker
½ dl rom
3 dl piskefløde

pynt:
1 dl piskefløde
Friske bær: jordbær, hindbær eller kirsebær

Læg husblasen i blød i koldt vand i ca. 10 min.
Del æggene op i blommer og hvider.
Pisk æggeblommerne med sukker hvidt.
Tilsæt rommen.
Vrid vandet af husblasen og smelt den i vandbad.
Hæld den i en tynd stråle medens der piskes ned i æggerommen.
Vend flødeskummet i æggemassen.
Pisk æggehviderne stive og fold dem forsigtigt i massen.
Kom fromagen i en glasskål og sæt den koldt i nogle timer.

Inden serveringen pyntes med fløde og bær.

Fløderand

½ l. piskefløde
3 spsk. flormelis
1 vanillestang
6 blade husblas

Læg husblasbladene i blød i koldt vand i 5 – 10 min.
Pisk fløden til skum med kornene af vanillen. Drys flormelis i.
Tag husblas op og lad lidt vand hænge ved. Kom dem i en lille skål og smelt dem over vandbad.
Rør den lunkne husblas i flødeskummet i en stråle og hæld det i en randform.
Sæt den i køleskabet ca. 2 timer, til den er stivnet.
Løsn i kanten med en kniv, og dyp hurtigt formen i varmt vand.
Vend den ud på et fad, og anret med frugt.

Mangofromage

1 stor moden mango
3 blade husblas
2 æg
1 dl sukker
1½ dl piskefløde
1 appelsin (saften af)

Læg husblas i blød i koldt vand
Skræl mangoen, skær stenen fra, og skær frugtkødet i mindre stykker og blend det, eller mos det med en gaffel.

Pres saften af appelsinen
Del æg i blommer og hvider
Pisk æggeblommer med sukker
Pisk æggehvider
Pisk føden
Klem vandet ud af husblas og smelt over vandbad.
Rør appelsinsaften i den smeltede husblas.
Rør det i mangomosen.

Rør æggeblomme/sukker i.
Rør den piskede fløde i.
Vend de piskede æggehvider i.

Hæld den færdige fromage i en glasskål eller portionsglas og stil i køleskab i mindst 2 timer

Ved servering pyntes med piskefløde, chokolade og/eller frisk frugt.

Kilde: Matklubben.se

Risalamande

4 pers.
150 gr. grødris
2 dl vand
8 dl sødmælk

1 vanillestang
5 spsk. sukker
4 dl piskefløde
evt. hakkede mandler
evt. vanillesukker

Kog grødris med vand i 2-3 min. Tilsæt mælk og kog op igen. Lad grøden koge ved svag varme under låg i ca. 50 min. Rør ofte i grøden, så den ikke koger på.
Lad grøden køle af. Gerne i køleskab til næste dag.
Flæk vanillestangen og skrab kornene ud.
Rør grøden med vanillekorn og sukker.
Pisk fløden og vend den i grøden. Smag til, måske der skal lidt vanillesukker i.
Rør evt hakkede mandler i.

Hvis der er juleaften, tilsættes en hel smuttet mandel.

Server med lun kirsebærsovs.

Appelsinfromage

4 æg
100 g. sukker
Revet skal af en appelsin
2 dl appelsinsaft
2½ dl. piskefløde
5 blade husblas
evt. ekstra piskefløde til pynt.

Kom husblas i en skål med koldt vand og lad det trække i 10 min.
Del æg i blommer og hvider. Pisk æggeblommer og sukker hvidt. Tilsæt ½ af appelsinsaften sammen med revet appelsinskal.
Klem husblassen fri for vand, kom den i en skål, og smelt den over vandbad.
Rør ½ dl appelsinsaft i og hæld så blandingen over i æggemassen, mens den vendes sammen.
Pisk æggehviderne stive, og bland dem i æggemassen.
Pisk fløden stiv, og ven den forsigtigt i blandingen.
Hæld fromagen i en glasskål eller portionsglas og sæt det i køleskabet i 3-4 timer.

Pynt f.eks. med piskefløde, appelsinskiver og revet chokolade.

Citronfromage

4 Pers.
4 æg
1 dl sukker
5 blade husblas
2½ dl piskefløde
2 citroner

Del æggene og pisk æggeblommer hvidt med sukker.
Pisk æggehvider stive.
Pisk fløden.
Riv skrællen af citronerne, og pres saften af dem.
Læg husblasbladene enkeltvis i en skål med koldt vand. Lad dem ligge i vandet i 10 minutter.
Tag husblassen op af vandet, og læg den i en lille gryde med det vand, der hænger ved. Smelt husblassen ved svag varme.
Tag gryden af blusset og bland citronsaft -skal i den smeltede husblas.
Rør husblas-citronsaften i de piskede æggeblommer. Vend derefter forsigtigt flødeskum og til sidst de piskede æggehvider i.
Hæld citronfromagen i en glasskål, dæk med husholdningsfilm og sæt skålen i køleskabet i ca 4 timer inden servering.

Blommeis

500/600 gr blommer
½ dl vand
200 gr sukker
½ liter piskefløde

Halver blommerne og tag stenene ud.
Kom de udstenede blommer i en gryde med vandet.
Kog blommerne til de er møre ca. 10 min. Blend de varme kogte blommer med sukker til en fin puré, og afkøl den. Stil den i køleskabet, til den er helt kold.
Pisk fløden stiv, og vend den kolde blomme-masse i til en luftig creme.

Kør isen i en ismaskine, eller kom isen i en form, og sæt den i fryseren i mindst 8 timer.

Kilde : mingronneverden.blogspot.dk

Isen kan laves med andre frugter.

Kirsebæris

 500 gr kirsebær
400 gr. sukker
½ l piskefløde
hakket chokolade
til pynt:
friske kirsebær, citronmelisseblade, chokolade

Tag stenene ud af kirsebærene. Skær dem i mindre stykker. Bland med sukker.
Hak chokoladen i mindre stykker.
Pisk fløden.
Bland det hele sammen.
Sæt isen i fryseren til næste dag.
Det er ikke nødvendigt med ismaskine eller at røre i isen, men tag den op 10 – 15 min før servering.