Sild i fad med mild sennepsovs

Her er lavet ½ portion med 300 gr. sild

4 pers.

Ca. 600 gr. sildefileter
1 bdt. frisk dild
salt, peber
2 dl creme fraise (38 %) eller 2 dl piskefløde
2 dl mælk
2 spsk. dijonsennep
1 tsk karry

Tilbehør: Kogte kartofler og råkost

Skyl sildefileterne og klip rygfinnen af.
Krydr sildefileterne med salt og peber og læg dem sammen om frisk dild.
Læg dem taglagt i et velsmurt ovnfast fad.
Bland creme fraise og mælk sammen med karry og dijonsennep samt lidt salt og peber.
Smag det til og hæld over sildene.
Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i 20 – 30 min.

Grillet torsk med det hele

4 personer

500 gr torskefilet
4 æg
4 spsk. syltede rødbeder
4 spsk. kapers
4 spsk. bacon i tern
smør til stegning
4 skiver brød

Dressing:
4 spsk. mayonnaise
2 spsk. dijonsennep
2 spsk. purløg
salt og peber

Kog æggene i 10 min. Køl dem af og hak dem i små tern.
Skær rødbeder i tern.
Rist bacontern i smør på en pande
Rør dressing sammen.
Skær torskefileten i 4 pæne stykker, og steg på en grillpande i 2 -3 min på hver side.
Rist brødet og anret fisk derpå.
Anret med hakket æg, rødbeder, kapers og bacon. Pynt med klippet purløg.
Server med dressingen.

Kilde: Den skaldede kok

Kaviarmousse


4 personer
2 hårdkogte æg
1 spsk. finthakket løg
2 dl creme fraise
3 spsk. mayonnaise
3 spsk. citronsaft
salt, peber og lidt cayennepeber
4 blade husblas
100 gr rød kaviar

Æggene moses med en gaffel og blandes med løg, creme fraise og mayonnaise. Tilsæt citronsaft og krydderier.
Husblas lægges i blød i koldt vand i 5- 10 min. Vrides derefter og smeltes over vandbad med det vand, der hænger ved.
Rør lidt af ægge massen i husblassen og rør det derefter i æggemassen.
Rør kaviar i.
Kom moussen i en form og stil det koldt gerne til næste dag.

Pynt med f.eks. rejer og dild. Server med brød og kryddersmør

Kilde: Olgas mad

Hvidvins dampet ørred i ovn

6 pers.

1 ørred ca. 2 kg (renset)
2 citroner
5-6 forårsløg
½ bundt dild
½ bundt persille
50 gr. smør (Kærgården med hvidløg og ramsløg)
1½ dl hvidvin
1½ dl vand
salt og peber

Tænd ovnen på 185 grader

Skyl fisken og tør den med køkkenrulle.
Skær citroner og forårsløg i skiver.
Fordel forårsløg i bunden af et ovnfast fad/bradepande.
Læg skiver af citron inden i fisken. Fordel dild, persille og smørklatter over, og krydr med salt og peber.
Luk fisken med kødnåle.

Læg fisken i fadet på forårsløgene.
Læg citronskiver og dildkviste ovenpå fisken of krydr med salt og peber.
Hæld hvidvin og vand ved.

Læg stanniol over fadet, så det dækker tæt.
Sæt fadet i den forvaremede ovn, og damp fisken ca. 40 min. (afhængig af størrelsen)


Server med nye kartofler

Tunfrikadeller

1 dåse tun i vand
1 æg
1 spsk. creme fraise
2 spsk. rasp
evt. lidt hakket frisk persille eller dild
salt og peber
smør eller olie til stegning
Hæld vandet fra tun og rør det sammen med æg, creme fraise og rasp. Tilsæt evt. persille eller dild og derefter salt og peber.
Rør det hele godt sammen og sæt det i køleskabet ca. ½ time.
Steg tunfrikadellerne på en pande i ca. 10 – 12 min.

Laksesalat

175 g koldrøget laks
1 spsk rygeost
1 tsk dijonsennep
spsk cremefraise
2 tsk citronsaft
salt og peber

Snit laksen i små stykker. Kom det i en skål og bland med de øvrige ingredienser. Smag til og pynt med karse, dild eller klippet purløg.

Pasta og tun i ovn

Det her er en meget nem, billig og hurtig ret. Kog lidt pasta, åbn et par dåser tun og lav en mornaysovs eller køb sovsen færdig. Ind i ovnen 15 – 20 min, og du har en lækker aftensmad.

400 gr pasta
2 dåser tun i vand
2 dl ærter (gerne frosne)
250 gr. revet ost (f.eks. cheddar)
salt og peber

SOVS:
50 gr. smør/margarine
50 gr mel
6 dl mælk
1 tsk muskatnød
hakket persille

Tænd for ovnen på 200 grader alm. ovn.
Kog pastaen efter anvisningen på posen.
Sovs: Smelt smør i en gryde og rør melet i. Tilsæt mælk lidt efter lind og under omrøring. Tilsæt salt, peber og muskatnød. Rør 2/3 af osten i.
Hæld vandet fra pastaen og kom pastaen i et smurt ovnfast fad. Tilsæt tun. Hæld sovsen over og tilsæt derefter ærter. Bland det sammen og drys resten af osten over.
Bag i ovnen i 15 – 20 min.
Drys med hakket persille lige inden servering. Server f.eks. med lidt brød og en god salat.

Tip:

  1. Hvis det skal være ekstra hurtigt, så køb en brik Mornaysovs og kom over i stedet for at lave sovsen selv.
  2. Du kan udskifte ærter med andre grøntsager du lige har liggende f.eks. broccoli

Fyldte rødspættefileter

4 pers
6 – 8 rødspættefileter
1 pk. serranoskinke
4 spsk. pikantost
4 kugler frossen hakket spinat
Salt, peber

Tø spinaten op og pres væde fra.
Tænd ovnen på 200 grader.
Bland spinat og pikantost. Krydr med salt og peber.
Kom ca. en spiseske fyld på hver rødspættefilet.
Rul rødspættefileterne sammen, og rul en skive serranoskinke omkring.

Læg rullerne i en lille bageform, der er dækket med bagpapir.
Bag i ca. 15 minutter i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft eller til serranoskinken er sprød og fyldet er varmt.

Server f.eks. som her med kogte kartofler, hollandaisesovs og råkost

Kilde, men tilrettet: kunstenatlavemad.dk

Tunsalat

1 dåse tun i vand
1 forårsløg
1 spsk creme fraise
1 spsk mayonaise
1 spsk citronsaft
salt og peber
Hæld vandet fra tun. Skyl forårsløg og skær den i tynde skiver. Rør alle ingredienser sammen og smag til.
Pynt med karse eller klippet purløg.
Salaten smager dejligt i en sandwich eller på et stykke ristet rugbrød.

Pasta med laks

2 pers.
250 gr. spaghetti eller pastaskruer
250 gr. laksefileter
½ rød eller grøn peber i tern
½ glas champignon
1 bakke pikant ost
2 dl mælk
salt og peber
Kog spaghetti/pasta efter anvisningen på pakken.
Skær laksen i passende tern og steg dem på en pande 2 – 3 min. i lidt fedtstof.
Tag laksen op og læg den på en tallerken. Varm pikantost og mælk op i panden. Tilsæt grøntsager og laks, og varm det hele op.
Når retten er næsten færdig, tilsættes den afdryppede spaghetti/pasta.
Smag til med salt og peber.
Pynt med lidt persille og tomater.
Server med flütes.
Tip: Brug andre grøntsager, du lige har i køleskabet, f.eks. vil lidt broccoli have været fint.