Pasta i fad med kylling og broccoli

300-400 gr pasta, fx skruer eller penne
1 broccoli
300 gr kyllingefilet
lidt smør elle olie til stegning

30 gr smør
3 spsk hvedemel
5 dl mælk
100 gr revet ost
1-2 tsk stødt muskatnød
salt og peber

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl broccoli og del den i buketter.
Kog pastaen 8 min. Efter 5 min. tilsættes broccolibuketter og kog op igen. Hæld pasta og broccoli til afdrypning i en sigte.
Skær kyllingen i mindre stykker og brun dem i lidt smør eller olie på en pande

Smelt smørret i en gryde og rør melet ud heri. Tilsæt mælken over et par gange og pisk godt mellem hver gang, så saucen ikke klumper. Kog saucen igennem et par minutter. Vend revet ost i saucen, og smag til med muskatnød, salt og peber.

Pasta, broccoli og kylling fordeles i et ovnfast fad og saucen hæld,es over. Gratiner i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Server med en god salat og brød.

Kilde: madopskrifter.nu

Skinkeruller

500 gr hakket kalv og gris
½ hakket løg
½ dl mælk
½ dl rasp
1 æg
salt og peber
Krydderier efter eget valg, f.eks. hvidløg, koriander, græsk krydderi, hakket frisk persille,
8 skiver seranoskinke

Tænd ovnen på 200 grader.
Kom alle ingredienser til farsen i en skål og rør det godt sammen.
Læg et par skefulde fars på hver skive skinke og rul sammen.
Læg rullerne i et smurt ovnfast fad.
Steg dem i ovnen i ca. 25 – 30 min.

Paella

3 dl ris
5 dl vand
1 grøntsagsbouillontern
1 stk kyllingbrystfilet (ca. 200 gr.)
150 gr rejer
1 dåse muslinger
1 løg
2 fed hvidløg
2 dl optøede ærter
1 rød peberfrugt
1 – 1½ tsk gurkemeje
2 spsk. olie
salt og peber

Pil løg og skær det i tern. Pil hvidløg.
Skær kylling i tern.
Varm olie på en tykbundet pande og svits løg og kyllingetern. Tilsæt hakket hvidløg.
Hæld vand ved og tilsæt ris og grøntsags bouillon.
Lad det koge ca 12 – 15 min. Tilsæt evt. lidt mere væde, hvis risene er ved at koge tør.
Skær peberfrugt i tern/strimler og rør dem i retten sammen med ærter. Tilsæt gurkemeje.
Lad retten koge/stege 2-3 min.
Tilsæt rejer og muslinger og varm retten godt igennem igen.
Smag til med salt og peber.

Server med et godt brød og evt grøn salat

Pasta Carbonara

125 gram bacon i skiver
500 gram Spaghetti
4 æg
100 gram revet Parmesanost
3 dl. piskefløde
Salt og peber

Skær bacon i mindre stykker og steg det sprødt. Tag det op og afdryp på køkkenrulle.

Kog spaghetti ‘al dente’. Afdryp i et dørslag  og hold det varmt.

Pisk æg, ost og fløde sammen i en skål. Tilsæt bacon. Hæld det over den varme pasta i gryden og bland godt.

Sæt gryden over svag varme i ½-1 min eller til saucen begynder at jævne.

Smag til med salt og peber

Mørbradbøffer i gorgonzolasovs

3 – 4 pers.

1 svinemørbrad
2 forårsløg
½ rød peber
200 gr champignon
1 tsk. dijonsennep
200 gr gorgonzola
5 dl fløde
salt og peber
smør/margarine til stegning

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl og rens grøntsagerne. Skær forårsløg og champignon i tynde skiver. Skær rød peber i tern. Svits grøntsagerne i lidt smør/margarine på en varm pande. Fordel grøntsagerne i bunden af et i ovnfast fad.

Rens mørbraden af og skær den til bøffer, der bankes let ud på et skærebræt. Krydr med salt og peber, og brun mørbradbøfferne i lidt smør/margarine på panden.

Læg mørbradbøfferne oven på grøntsagerne og pensl med dijonsennep.

Smelt gorgonzolaen over svag varme. Tilsæt fløde og kog op. Lad sovsen koge i et par min.

Hæld sovsen over mørbradbøfferne. Sæt fadet i ovnen og steg i ca. 30 min ved. 200 grader. Læg stanniol over, hvis sovsen er ved at blive for mørk.

Server med f.eks. ris og en god salat.

Kilde: Kogebogen.dk

Oksehalegryde

1 kg oksehaler skåret ud i mindre stykker
2 løg
2 gulerødder
2 porrer
50 g smør
1 tsk paprika
2 dl rødvin (kan erstattes af bouillon)

3 dl vand

1 spsk.koncentreret tomatpuré
salt og peber

Pil løgene, og skær dem i både. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Rens og skær porrerne i korte stykker.
Smelt smørret i en gryde og brun oksehalerne godt på alle sider. Kom salt og peber på og ta´dem op. Svits løgene i smørret og vend gulerødder og porrer i. Læg oksehalerne tilbage i gryden, krydr med paprika og kom så meget vand ved, at det næsten dækker. Rør tomatpuré i og læg suppevisken i.

Lad retten koge op og herefter småsnurre færdig til kødet er helt mørt og falder fra benene, ca. 4 timer. Tag kødet og suppevisken op med en hulske og jævn retten med maizenajævning. Kog igennem og læg kødet tilbage i gryden.

Server med en god kartoffelmos

Opskriften har jeg fundet på: Spisemedmormor.blogspot.dk

Langtidsstegt nakkefilet

Ca. 1,5 – 1,7 kg nakkefilet
30 gr. smør
3 – 4 gulerødder
3 tomater
1 løg
3 – 4 laurbær
2 dl øl (vand eller rødvin)
salt og peber

Rens og skræl grøntsagerne. Skær dem i grove tern. Læg grøntsagerne i bunden af en Rømertopf eller et ovnfast fad.  Brun nakkefileten på alle sider i smør på en pande. Læg den oven på grøntsagerne og krydr med salt og peber. Tilsæt væde (øl, rødvin eller vand)

Sæt Rømertopf eller fad midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 180 grader, og lad nakkefileten stege i ca. 2 timer.

Tag kødet og og sig væden. Brug væden til sovs og server stegen med sovsen og salat eller årstidens grøntsager.

Pasta og tun i ovn

Det her er en meget nem, billig og hurtig ret. Kog lidt pasta, åbn et par dåser tun og lav en mornaysovs eller køb sovsen færdig. Ind i ovnen 15 – 20 min, og du har en lækker aftensmad.

400 gr pasta
2 dåser tun i vand
2 dl ærter (gerne frosne)
250 gr. revet ost (f.eks. cheddar)
salt og peber

SOVS:
50 gr. smør/margarine
50 gr mel
6 dl mælk
1 tsk muskatnød
hakket persille

Tænd for ovnen på 200 grader alm. ovn.
Kog pastaen efter anvisningen på posen.
Sovs: Smelt smør i en gryde og rør melet i. Tilsæt mælk lidt efter lind og under omrøring. Tilsæt salt, peber og muskatnød. Rør 2/3 af osten i.
Hæld vandet fra pastaen og kom pastaen i et smurt ovnfast fad. Tilsæt tun. Hæld sovsen over og tilsæt derefter ærter. Bland det sammen og drys resten af osten over.
Bag i ovnen i 15 – 20 min.
Drys med hakket persille lige inden servering. Server f.eks. med lidt brød og en god salat.

Tip:

  1. Hvis det skal være ekstra hurtigt, så køb en brik Mornaysovs og kom over i stedet for at lave sovsen selv.
  2. Du kan udskifte ærter med andre grøntsager du lige har liggende f.eks. broccoli

Fyldte rødspættefileter

4 pers
6 – 8 rødspættefileter
1 pk. serranoskinke
4 spsk. pikantost
4 kugler frossen hakket spinat
Salt, peber

Tø spinaten op og pres væde fra.
Tænd ovnen på 200 grader.
Bland spinat og pikantost. Krydr med salt og peber.
Kom ca. en spiseske fyld på hver rødspættefilet.
Rul rødspættefileterne sammen, og rul en skive serranoskinke omkring.

Læg rullerne i en lille bageform, der er dækket med bagpapir.
Bag i ca. 15 minutter i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft eller til serranoskinken er sprød og fyldet er varmt.

Server f.eks. som her med kogte kartofler, hollandaisesovs og råkost

Kilde, men tilrettet: kunstenatlavemad.dk

Kylling og grøntsager i ovn

2 mellemstore kartofler (prøv evt. med tilsvarende mængde sweet potatoes)
250 gram rosenkål
1 gulerod
½  broccoli
750 gram kyllinge bryst
2 spsk olivenolie
2 spsk rosmarin
2 spsk timian
4 fed hvidløg, hakket
Salt og peber

Tænd ovnen på 220 grader.
Skær grøntsagerne i tern eller mindre stykker.  Bland olivenolie, salt, peber, rosmarin, timian og hvidløg i en skål og vend grøntsagerne heri.
Læg bagepapir i bunden af en bradepande. Placer grøntsagerne separat i hvert sit hjørne af bradepanden.
Vend kyllingen i resten af olivenolie-krydderiblandingen i skålen. Kom evt. lidt mere olie i. Læk hvert stykke kylling på nogle stykker bagepapir  i midten af ​​bradepanden.
Bages i ovnen i 25-30 minutter.

Server med kogte ris og stegeskyen.

Kilde: BuzzFeed.com + Niclas Henriksen.

Billede venligst udlånt af Niclas Henriksen.