Hjerter i vildtsovs

3 svinehjerter
200 gr. bacon i tern
50 g smør
2 forårsløg
2 gulerødder
1 glas champignon i skiver
1 1⁄2 dl piskefløde
1 1⁄2 dl vand
salt og peber
3 tsk ribsgelé
1 spsk danablue ost
kulør
evt. sovsejævner

Skyl og rens hjerterne.
Skær hjerterne i små tern.
Skræl gulerødder og skær den i tern.
Skyl og rens forårsløg og skær dem i strimler.
Brun smørret i en tykbundet gryde og brun hjerter og bacon.
Tilsæt grøntsagerne og derefter piskefløde, vand, salt og peber.

Lad retten simre under låg ved svag varme ca. 45 min.
Smag til med ribsgelé og Danablue og tilsæt kulør. Jævn evt. med sovsejævner, hvis sovsen er tynd.

Server med kogte kartofler eller kartoffelmos.

Leverpostej med kalvelever

500 g hakket kalvelever
250 g hakket spæk
1 tsk timian
1 løg
4 ansjoser
3 spsk portvin (kan udelades)
salt og friskkværnet peber
1 æg
200 g kogte kartofler

1dl piskefløde

Kom alle ingredienserne i en blender/foodprocessor, og blend dem til en fin og ensartet masse.
Hæld postejen i smurte forme.

Bag dem i ovnen ved 175º ca. 1 time.
Stik i dem med en kødnål for at tjekke, at de er færdigbagte.

Kilde: Magasinet Mad

Tærte med kalvelever

Tærtedej:
60 g. smør
180 g.hvedemel
1 ½ tsk. salt
½ dl. vand

Fyld:
300 g. kalvelever
150-200 g. broccoli
250 g.champignoner
2 skalotteløg
1 spsk. olie til sautering
3 æg
3 dl. mælk
2 spsk. revet ost
½ tsk. oregano
lidt revet muskatnød
salt og peber

Smuldr fedstoffet i melet. Tilsæt salt.
Saml dejen med vand og sæt den koldt 1 time.
Rens grøntsagerne, skær broccoli i små buketter, champignoner i skiver, løg i terninger.
Rul dejen ud og beklæd en smurt tærteform med den. Prik bunden hist og her med en gaffel og forbag dejen 10 min.
Skær leveren i tynde strimler og sauter dem på en pande, til de skifter farve. Læg dem til side. Sauter dernæst champignoner og løg.
Damp broccoli-buketterne ca 2 min. i letsaltet vand og lad dem dryppe af.
Fordel fyldet på den forbagte tærtebund.

Pisk æg, mælk, ost og krydderier sammen og hæld massen over fyldet.
Bag tærten færdig til æggemassen er lys gylden, ca. 40 min.

Server med grøn salat og flütes

Kilde: Min egen opskrift, tidligere lagt på Kogebogen.dk

Kalvehjerte gryde

 

500 gr. kalvehjerter
2 store gulerødder
2 forårsløg
200 gr. champignon
2 spsk. tomatpure
1½ dl fløde
½ dl. vand
salt, peber og lidt sukker
30 gr. smør eller margarine
evt. lidt kulør

Kalvehjerter skæres i tern eller strimler.
Gulerødderne skrælles og skæres i skiver. Forårsløg og champignon skylles og skæres i skiver.

Smør eller margarine smeltes i en stegegryde og kalvehjerter brunes. Brun evt. lidt ad gangen. Tilsæt derefter grøntsagerne, og brun dem lidt med.

Skru lidt ned for varmen under gryden og hæld fløde og vand i sammen med tomatpure. Krydr med salt og peber.
Steg for svag varme i ca. 20 min.
Tilsæt evt. lidt kulør, og smag til med salt, peber og lidt sukker.

Serveres med en god kartoffelmos.

Stegt lever

4 pers.
1 skive kalve eller kvielever pr. person
mel
salt og peber

Vend kalveskiverne i mel og steg dem i 1½ – 2 min på hver side. Krydr med salt og peber. Tag det af panden og lad kødet hvile 1 – 1½ min. Det skal være rosa indeni.

Serveres med kogte kartofler, bløde løg, brun sovs og sødt og surt 😉

Kyllingehjerter

4 pers.

2 pk. kyllingehjerter a 300 gr. (Købes på frost)
1 løg
1 gulerod
4 dl. hønseboullion
salt, peber, sukker
1 glas champignon
2 dl piskefløde
kulør
evt. 1 – 2 spsk. maizena mel

De optøede kyllingehjerter svitses i en gryde med løg og gulerod i skiver.
Bouillon, salt, peber og sukker tilsættes.
Steger under låg ca. ½ time.
Champignon, fløde og kulør tilsættes.
Jævnes evt. med lidt maizena.

Serveres med kogte kartofler eller kartoffelmos. 

 

Leverpostej

 Hov!!!! Der er en, der har taget en smagsprøve!!!!

500 gr. svinelever
300 gr. spæk
1 dåse ansjoser/benfri sild
1 løg
50 gr. smør eller margarine
5 spsk. mel
5 dl mælk
2 æg
½ tsk. stødt allehånde
½ tsk. stødt koriander eller nellike
salt, peber

Hak lever, spæk, ansjoser og løg gennem køkkenmaskinen 1 – 3 gange, alt efter hvor grov man ønsker leverpostejen.
Smelt smør/margarine i en gryde, rør melet i og derefter mælk lidt ad gangen.
Når det har været “oppe at koge” tages det fra varmen og køles lidt af.
Rør æggene i et ad gangen.
Derefter røres lever-spækblandingen og så krydderierne i.
Hæld blandingen i smurte forme.
Bag ved 175 grader i ca. 1 time og 15 min. Prøv med en strikkepind om leverpostejen er færdigbagt. Hvis der ikke hænger noget ved, er leverpostejen færdig.