Mørbradgryde

4 pers.

1 svinemørbrad ca. 500 gr.

1 bk bacon i tern

1 bk cocktailpølser

1 glas champignon

3 forårsløg

5 tomater (eller 1 dåse flåede tomater)

3 gulerødder

2 dl fløde

1 grøntsagsbouillon

2 spsk chilisovs (kan udelades)

1 spsk paprika

salt og peber

1 spsk olie til stegning

evt lidt kulør


Nogen af ingredienserne.

Den lille dåse tomatpure brugte jeg alligevel ikke.

Rens og skær mørbrad i tern.

Skyl, rens og skær forårsløg i skiver.

Skyl tomater og skær dem i kvarter.

Skyl, skræl og skær gulerødder i skiver.

Kom lidt olie på en pande og brun bacon. Tilsæt champignon og derefter forårsløg og gulerødder.


Tag det op i en skål eller tallerken.

Brun mørbrad og hæld derefter grøntsagerne tilbage i panden. Tilsæt tomater, fløde, bouillontern, chilisovs, paprika, salt og peber.

Steg i ca 15 – 20 min.

Smag til og tilsæt evt lidt kulør.

Skinkegryde

400 gr skinkekød i tern

3 gulerødder

2 forårsløg

1 lille bakke champignon

2 dl vand

1 grøntsagsbouillontern

salt og peber

smør eller margarine til stegning

Start med at skrælle gulerødder og skær dem i skiver. Rens forårsløg og skær dem i skiver.

Smelt lidt smør eller margarine og brun champignon og kød.

Tilsæt gulerødder, forårsløg, vand og bouillon og steg under låg i ca 3o min til kødet er mørt.

Smag til med salt og peber.

Kom evt lidt jævning i til sidst, hvis du synes, retten er for tynd.

Server med pasta eller kartofler.

Skinkeculotte, marineret

1 Skinkeculotte på ca. 700 – 800 gr.
2 spsk. flydende akaciehonning
1 spsk. dijonsennep
½ spsk. timian
salt og peber
½ dl vand(ca.)

Tænd ovnen på 200 grader.
Rids sværen på skinkeculotten, hvis det ikke er gjort fra slagteren.
Rør marinaden sammen,og fordel den over stegen.
Steg ved 200 grader i ca. 50 min.
Dryp stegen flere gange undervejs med marinaden i fadet
Hvis du bruger stegetermometer, skal det vise mellem 65 – 70 grader, når stegen er færdig.

Hvis sværen ikke er helt sprød, kan der skrues op på grill nogle min.
Lad stegen hvile ca. 20 min inden den skæres ud.

Skinkegryde med rødvinssovs

400 gr. skinkekød i tern
50 gr. bacon i tern
1 løg
1 forårsløg
1 pose Knorr Gourmet Rødvins sauce
2 – 3 dl vand
1 glas champignon i skiver
½ rød peberfrugt
Salt og peber
25 gr. smør el. margarine til stegning.
Evt. lidt purløg til pynt.

Rens og skær løg og forårsløg i tern og skiver.

Skyl og skær peberfrugt i tern
Brun skinkekød, bacon og løg i smør el. margarine.
Tilsæt 1 brev/pose af Knorrs rødvinssovs, rør godt rundt og tilsæt vand lidt efter lidt.
Lad det småkoge 10  min.
Tilsæt forårsløg, champignon og peberfrugt. Lad retten småkoge 5 min. mere.
Smag til med salt og peber.

Server f.eks. kogt pasta eller som her med kartoffelmos og broccoli. Drys med klippet purløg.

Kilde: Knorrs opskriftsbog men ændret en del

Svinekæber i Rømertopf

1 kg svinekæber

1 porre

2 løg
4 gulerødder
4 – 5 fed hvidløg
1 dåse flåede tomater
3 laurbærblade
3 kviste frisk timian
2 dl oksebouillon
3 dl rødvin
salt og peber
2 dl piskefløde
kulør

Sæt Rømertopfen i vand i ½ time
Rens grøntsagerne og skær dem i grove stykker.
Hæld vand af Rømertopfen og læg grøntsagerne i bunden.

Brun svinekæberne og læg dem oven på grøntsagerne.

Tilsæt flåede tomater og bouillon (afkølet) samt rødvin. Krydr med salt og peber.

Læg låg på Rømertopfen og sæt den i en kold ovn. Tænd på 150 grader og steg i ca. 3 timer.

Tag svinekæberne op og si skyen. Kassér grøntsagerne. Kog skyen op med piskefløde.  Tilsæt lidt kulør.

Server med kartoffelmos eller kogte kartofler samt kogte grøntsager eller en god salat.

 

Hjerter i vildtsovs

3 svinehjerter
200 gr. bacon i tern
50 g smør
2 forårsløg
2 gulerødder
1 glas champignon i skiver
1 1⁄2 dl piskefløde
1 1⁄2 dl vand
salt og peber
3 tsk ribsgelé
1 spsk danablue ost
kulør
evt. sovsejævner

Skyl og rens hjerterne.
Skær hjerterne i små tern.
Skræl gulerødder og skær den i tern.
Skyl og rens forårsløg og skær dem i strimler.
Brun smørret i en tykbundet gryde og brun hjerter og bacon.
Tilsæt grøntsagerne og derefter piskefløde, vand, salt og peber.

Lad retten simre under låg ved svag varme ca. 45 min.
Smag til med ribsgelé og Danablue og tilsæt kulør. Jævn evt. med sovsejævner, hvis sovsen er tynd.

Server med kogte kartofler eller kartoffelmos.

Boller i selleri

500 gr. hakket kalv og flæsk

1 æg

1 løg – fintrevet

3 – 4 spsk. rasp

2 dl mælk

salt og peber

1 selleri, ca. 500 gr.

30 gr. smør eller margarine

4 spsk. hvedemel

3 – 4 dl (ca.) kogevand fra selleri

1 dl mælk

Pynt: hakket persille

Rør kødet med salt, peber, æg og revet løg. Tilsæt rasp og rør derefter mælken i. Rør farsen godt igennem.

Sæt farsen i køleskabet, mens sellerien ordnes og koges.

Skræl og skær sellerien i tern på ca. 1 cm. Kog dem møre i letsaltet vand i 8 – 10 min. Der må gerne stadig være bid i.

Tag selleri ternene op med en hulske og hold dem varme.

Form farsen til kødboller med en dessertske, og kog dem ved svag varme 7 – 8 min. i vandet fra selleritern.

Tag kødbollerne op med en hulske og hold dem varme. Hæld kogevandet gennem en sigte.

Smelt smørret i en gryde. Rør melet i og kom kogevand i under piskning. Pisk mælk i, og lad saucen koge nogle minutter. Smag til med salt og peber.

Kom kødboller og selleritern i saucen og varm det igennem.

Server med ris eller kartofler. Drys med hakket persille.

Svinemørbrad, marineret

600 gr Svinemørbrad
Marinade:
0.75 dl Soja sauce
1.5 dl Olivenolie
0.75 dl Akaciehonning
1.5 knsp. Chili, stødt (kan udelades)
Til sovs:
100 gr. flødeost naturel
 Bland ingredienserne til marinaden sammen i en skål.
Læk kødet i og dæk med et låg eller stanniol.
Lad kødet marinere i mindst 2 timer, gerne natten over.Opvarm ovnen til 200 grader C. alm. ovn og steg kødet i ca 30 minutter.
Overhæld kødet med marinaden jævnligt.
Hæld stegeskyen/marinaden over i en gryde og kog det op med 100 gr. flødeost naturel.

Kilde: Kogebogen dk.

Kødboller i vildtsovs (a´la svenske kødboller)

100 gr. bacon i små tern
500 g hakket kalv og flæsk
1 dl rasp
1½ dl mælk
½ dl piskefløde
1 æg
1 spsk. dijonsennep
½ tsk. fintrevet muskatnød
salt og peber
1 knsp. sukker

Steg bacon på en pande. Tag det af, når det er fint gyldent, og hæld det i en skål/tallerken.
Bland alle ingredienser (også den gyldne bacon) til farsen og rør godt. Lad den stå og trække i 10 minutter.
Kom smør eller margarine på en pande og varm det op.
Form farsen til små kødboller.
Vend dem så de bliver stegt på alle flader og lad dem stege til de er gennemstegte.
Tag dem af og hold dem varme under stanniol.

Flødesovs:
sky fra stegning
75 gr. margarine
1½ spsk. hvedemel
1 dl piskefløde
½ l. oksebouillon
1 spsk. ribsgele`
1 spsk. roquefort
salt og peber
sovsekulør

Si stegeskyen i en gryde eller dyb pande. Tilsæt margarine og derefter mel. Pisk godt, og tilsæt piskefløde og bouillon lidt efter lidt. Lad det koge godt igennem nogle minutter. Tilsæt derefter ribsgele´ og roquefort samt salt og peber. Kog op igen, og lad sovsen koge et par minutter eller til den er tilpas tyk. Rør lidt sovsekulør i.

Kom kødbollerne i sovsen og varm forsigtigt op.

Serveres med kartoffelmos og ribsgele´

Mørbradbøf med bløde løg og nye kartofler

1 svinemørbrad ca. 500 gr
salt og peber
2 løg
30 g smør

Rens mørbraden for sener.
Skær den i bøffer 3 cm tykke.
Stil hvert stykke på højkant og bank dem let. Krydr med salt og peber.
Skær løgene i tynde skiver. Varm halvdelen af smørret på en pande og steg løgene lysebrune.
Tag løgene af panden og hold dem varme under stanniol.
Varm resten af smørret gyldent på panden.
Brun bøfferne på hver side. Skru ned til middel varme og steg bøfferne 3-4 minutter på hver side.

Server med grønne asparges, der er kogt i 2 min. samt sovs og nye kartofler.