Wienerschnitzel

4 personer:
4 tynde skiver kalveinderlår
4 – 5 spsk. hvedemel
2 æg
4 – 5 spsk. rasp
salt og peber
Smør til stegning

1 citron
8 – 12 ansjosfileter
friskhøvlet peberrod
50 g kapers

Bank bøfferne ud på et skærebræt.
Kom mel i en tallerken, pisk æg ud i en anden tallerken og rasp i en treide tallerken. Paner kødet i denne rækkefølge: mel, sammenpisket æg og til sidst rasp.

Steg wienerschnitzlerne i smør i ca. 2 – 3 min. på hver side.
Pynt med citronskive, peberrod, kapers og ansjosfileter.

Server med stegte kartofler, bearnaisesovs og evt. kogte ærter.

Kanelsnegle

24 stk:
400 gr hvedemel
70 gr. smør
50 gr. gær
1 dl mælk
1 æg
1 spsk. sukker
½ tsk salt

Fyld:
150 gr. smør
150 gr. brun farin
4 tsk. kanel

Mælken lunes og hældes i en skål. Smuldre gæren i mælken, og rør til den er opløst.
Mel og resten af ingredienserne blandes i, og det hele æltes til en ensartet dej.
Dejen hæver tildækket på et lunt sted i 30 – 45 min.

Rør fyldet sammen.
Dejen deles i to lige store dele. Rul dejen ud i to firkanter (ca. 30 x 30 cm) og fordel fyldet på de to dejstykker, smør det jævnt ud.
Rul dejen sammen og skær hver del ud i 12 lige store stykker og sæt dem på en bageplade med bagepapir på.
Tryk dem lidt flade.
Lad den hæve yderligere ca 20 min tildækket på et lunt sted.

Bag kanelsneglene ved 175 grader i ca. 10 min.

Lad kagerne køle af og kom evt. glasur og pynt på.Kanelsneglene kan også bages i muffinsforme.


Kilde: Kogebogen.dk

Pandekager med oksekødsfyld

Pandekager:
6 – 8 stk
125 gr. hvedemel
2½ dl mælk
2 æg
1 ½ spsk. olie
1/4 tsk salt

Til stegning: Smør eller margarine

Kom melet i en skål. Rør mælken i og pisk det sammen til en jævn dej.
Pisk æggene sammen og rør dem i dejen. Kom olie og salt i og rør igen.
Lad dejen hvile i ca. 30 min.

Bag pandekagerne på en pande i smør eller margarine.

Fyld:
500 gr. hakket oksekød
2 fed hvidløg
1 håndfuld frisk hakket basilikum
1 dåse hakkede tomater
½ rød peber, skåret i mindre stykker
salt, peber

100 gr. revet ost

Svits kødet i lidt smør eller margarine. Tilsæt presset hvidløg og friskhakket basilikum. Rør godt inden hakkede tomater, rød peber, salt og peber tilsættes. Lad kødsovsen koge lidt.

Læg en stribe kødsovs midt på hver pandekage. Rul pandekagerne sammen og læg dem tæt og med sammenføjningen nedad i et smurt ildfast fad.
Drys med revet ost.

Sæt fadet i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min. til overfladen er gylden.Server med kogte grøntsager eller en god salat.

Whiskysovs

Whiskysovs:
100 gr. smør
1 lille dåse koncentreret tomatpuré
2½ dl piskefløde
2 dl oksebouillon
2 tsk timian
2 spsk whisky
sukker, salt og peber

Smelt smørret i en gryde, uden at det bliver brunt.
Pisk resten af ingredienserne i.
Lad sovsen småkoge i nogle minutter. Smag til med sukker, salt, peber og evt. mere whisky.

Citronkladdkage

1 citron
150 gr. smør
3 æg
3 dl sukker
2 tsk. vanillesukker
2½ dl hvedemel
Smelt smørret og lad det køle lidt.
Riv skallen af citronen og pres saften. Der skal være ca. 2 spsk. saft.
Pisk æg, sukker og vanillesukker.
Rør citronsaft i dejen.
Tilsæt smør og mel og rør det hele sammen til en glat dej.
Hæld dejen i en smurt springform 20 – 22 cm.
Bag i ovnen ved 175 grader i ca. 35 – 40 min. Den skal stadig være lidt blød inden i.
Lad kagen køle af og drys med flormelis og pynt evt. med revet citronskal.

Kladdkage er en svensk opskrift. Kagen er hård uden på, men blød/klæg inden i. Smager godt kold med flødeis eller pisket flødeskum til.

Kilde: Recepten.se

Fløderand

½ l. piskefløde
3 spsk. flormelis
1 vanillestang
6 blade husblas

Læg husblasbladene i blød i koldt vand i 5 – 10 min.
Pisk fløden til skum med kornene af vanillen. Drys flormelis i.
Tag husblas op og lad lidt vand hænge ved. Kom dem i en lille skål og smelt dem over vandbad.
Rør den lunkne husblas i flødeskummet i en stråle og hæld det i en randform.
Sæt den i køleskabet ca. 2 timer, til den er stivnet.
Løsn i kanten med en kniv, og dyp hurtigt formen i varmt vand.
Vend den ud på et fad, og anret med frugt.

Farsbrød med feta, spinat og soltørrede tomater

500 gr hakket oksekød
1 æg
½ dl. mælk
2 spsk. hvedemel
salt og peber

450 gr. spinat
100 gr feta
2 spsk. soltørrede tomater
1 pk spegeskinke

Rør en fars af hakket kød, æg, mælk og hvedemel og krydr den med salt og peber.
Lad farsen hvile ½ times tid i køleskabet.
Form farsen til et rektangel på et stykke bagepapir eller folie. Fordel spinat, feta og soltørrede tomater på farsen et stykke fra kanten.

Rul farsen sammen som en roulade, brug bagepapiret til at styre farsen med.
Rul spegeskinke rundt om farsbrødet.
Læg farsbrødet med sammenføjningen nedad i en bradepande eller et ildfast fad beklædt med bagepapir, og bag det i ovnen ved 200 grader i ca. en time.

Pølsehorn

16 stk.

2 1/2 dl. mælk
125 g. margarine
50 g. gær
3 spsk. sukker
1 æg
500 gr. mel

8 alm pølser (halveres) el. 16 små
ketchup
mælk eller vand til pensling
Smelt margarinen og hæld mælken i. Gæren udrøres heri. Æg og sukker tilsættes.
Melet kommes i lidt efter lidt, og dejen æltes godt sammen. Stilles til hævning i 30 min.
Dejen slås ned og deles i 2 stykker, som hver rulles ud i en cirkel og skæres ud i 8 dele.
Pensl med ketchup, læg en halv pølse på den brede ende og rul sammen.

Læg pølsehornene på en bageplade med bagepapir og efterhæv i 15 min.

Pensl med mælk eller vand.

Bag ved 225 grader i ca. 10 – 15 min.

Fastelavnsboller

15 stk

Dej:
25 g gær
3 spsk. lunkent vand
200 g smør
3 æg
ca. 350 g mel.
1 sammenpisket æg til pensling

Fyld:
kagecreme eller syltetøj

Glasur:
100 g flormelis
1 spsk. vand

Opløs gæren i vandet.
Saml alle ingredienserne til dejen i dejskålen, og ælt dejen sammen med en håndmikser.
Lad dejen hæve et lunt sted ca. 45 min.

Drys lidt mel ud på bordet, vend dejen ud, og sigt også lidt mel over dejen. Klap den til 2 cm’s tykkelse, og glat forsigtigt med kagerullen.
Stik dejen ud i cirkler (8 cm i diam.), og læg dem på pladen. Ælt resten af dejen ganske let sammen, og klap den ud, og lav resten af bollerne.
Læg dem på bagepladen, og lad dem hæve en halv times tid et lunt sted.

Tryk en fordybning i midten af hver af bollerne, og læg lidt fyld i fordybningen.
Lad bollerne efterhæve ca. 15 min., pensl med æg, og bag bollerne ved 250 gr. i ca. 10 min.

Lad fastelavnsbollerne køle af.
Rør flormelis med vand til en glat glasur og pynt bollerne med en stribe rundt om fyldet.

Tip:
Rør lidt kartoffelmel i syltetøjet, så flyder det ikke ud af fastelavnsbollerne. (det husker jeg næste gang 😉 )
Kilde: Hendes Verden

Lasagne med lammekød

3-4 pers.
400 gr. hakket lammekød
olie el. margarine til stegning
2 fed hvidløg
1/4 squash, revet
1/2 dåse hakket tomat
en håndfuld frisk hakket basilikum
1/2 dl rødvin (kan udelades)
salt og peber

Friske pastaplader
4 spsk. hakket feta
1 karton mornay sovs
50 gr. revet mozarella

Svits hvidløg og lammekød i olie eller margarine. Tilsæt revet squash, hakket tomat, hakket basilikum og rødvin. Krydr med salt og peber. Lad kødsovsen koge ind ca. 8 – 10 min. Smag til.
Fordeles i et ovnfast fad med skiftevis kødsovs, hakket feta, mornaysovs og lasagneplader. Slut med mornaysovs og revet ost ovenpå.
Bag lasagnen i ovnen ca. 40 min ved 185 grader.
Lad den trække 15 – 20 min. tildækket med stanniol inden servering.Kilde/ Inspiration: Isabellas.dk