Ribbensandwich

4 burgerboller med sesam
8 skiver ribbensteg
Groft salt
Rødkål
Agurkesalat
Miracelvip
Olie
Varm ribbenstegskiverne et par min, på hver side på en pande i lidt olie eller i en frituregryde.
Bollen varmes, og smøres med Miracle Whip.
Kom rødkål, ribbensteg, salt og agurkesalat i bollen.

Stegt flæsk i ovn

500 gr svinebryst i skiver
salt og peber

Bank flæskeskiver lidt flade, og læg dem i en bradepande med bagpapir og drys med salt og peber
Steg flæsket på midterste rille i ovnen i ca. 30 minutter ved 225 grader.
Vend flæsket når halvdelen af tiden er gået.
Lad det stegte flæsk dryppe af på fedtsugende køkkenrulle, indtil det skal serveresServer f. eks. med stuvede kartofler i persillesovs.

Sauterede rosenkål og gulerødder

500 gr. rosenkål (frosne er bedst)
4 – 5 gulerødder
20 gr. smør
1 dl. grøntsagsbouillon
½ – spsk. citronsaft
evt. lidt hakket persille

Skyl og rens grøntsagerne.
Halver rosenkål. De behøver ikke at være tøet op.
Skræl gulerødder og skær dem i stave.

Smelt smør på en sauterpande og sauter
grøntsagerne 1 – 2 min. Tilsæt vand, salt og peber.
Damp grøntsagerne under låg ved svag varme i 5 min. Tilsæt citronsaft.

Smag til og tilsæt evt. lidt mere citronsaft og salt/peber.
Drys evt. med hakket persille og server som tilbehør til stegt kød.

Kilde: “Krøllerier”, udgivet af Danske Slagterier 1992

Grovboller

18 – 20 stk.

50 gr. gær
4 dl lunkent vand
300 gr. fuldkornshvedemel
500 gr. hvedemel
100 gr. margarine
1 æg
2 spsk. sukker
2 tsk. salt
Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt resten af ingredienserne og rør på køkkenmaskine ved laveste hastighed i 5 min.
Hæv tildækket på et lunt sted i ca. 20 min.
Slå dejen sammen og form den til 2 kugler, som hviler på køkkenbordet i 2-3 min.tildækket.
Tril hver dejkugle til en lang pølse og del hver pølse i 9 – 10 stykker og form dem til boller.
Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir.
Hæver igen 30 – 40 min. tildækket på et lunt sted.
Pensl med vand, mælk eller sammenpisket æg.
Bag ved 210 grader ved varmluft i 15 min.

Kilde: Amo

Millionbøf

500 gr. hakket oksekød
1 stort løg
30 gr. smør
3 dl vand
1 okse bouillontern
salt, peber
evt. lidt mel til jævning
kulør

Pil løget og skær det i ringe.
Smelt smør i en gryde og steg løgene til de bliver klare. Tilsæt kødet og brun det.
Tilsæt vand, bouillon, salt og peber og lad retten småkoge ca. 15 – 20 min.
Der kan evt. drysses 1 -2 spsk. mel over retten under omrøring, hvis den er lidt tynd.
Tilsæt kulør.

Server med kartoffelmos eller kogte kartofler

Mangofromage

1 stor moden mango
3 blade husblas
2 æg
1 dl sukker
1½ dl piskefløde
1 appelsin (saften af)

Læg husblas i blød i koldt vand
Skræl mangoen, skær stenen fra, og skær frugtkødet i mindre stykker og blend det, eller mos det med en gaffel.

Pres saften af appelsinen
Del æg i blommer og hvider
Pisk æggeblommer med sukker
Pisk æggehvider
Pisk føden
Klem vandet ud af husblas og smelt over vandbad.
Rør appelsinsaften i den smeltede husblas.
Rør det i mangomosen.

Rør æggeblomme/sukker i.
Rør den piskede fløde i.
Vend de piskede æggehvider i.

Hæld den færdige fromage i en glasskål eller portionsglas og stil i køleskab i mindst 2 timer

Ved servering pyntes med piskefløde, chokolade og/eller frisk frugt.

Kilde: Matklubben.se

Lakselasagne med spinat

4 pers.

600 gr. frosset helbladet spinat
½ liter fløde
1 spsk. friskpresset citronsaft
1 tsk. revet muskatnød
salt og peber
1 pakke friske lasagne pastaplader
250 gr. røget laks i tynde skiver
Friskrevet mozzarella ost

Kom den frosne spinat i en tykbundet gryde. Damp spinaten ved kraftig varme og under omrøring i ca. 10 min. eller til vandet er fordampet.Tilsæt fløden og kog den ind ved svag varme og under omrøring i ca. 10 min.
Tilsæt citronsaft, revet muskatnød, salt og peber.
Læg lagvis i et ovnfast fad. Først spinatflødeblandingen, lidt revet ost, laks, pastaplader. Gentag og slut med et lag spinatfløde blanding og drys revet ost over.

Bag lasagnen i ovnen ved 175 grader i 30 min.
Lad lasagnen hvile tildækket i 10 min.

Serveres med salat og groft brød.

Kilde: Arla, men tilrettet min smag.

Kartoffel – sellerimos bagt

4 pers.

400 gr. kartofler
200 gr. selleri
25 gr. smør
1 æg
1 tsk. timian
salt og peber

Pynt:
1 håndfuld hakket purløg

Skræl kartofler og selleri og skær dem i tern. Kog i ca. 20 min.
Mos kartofler og selleri og tilsæt smør, æg og krydderier.
Kom mosen i smurte forme og bag i ovnen ved 190 grader i ca. 20 min.
Drys med hakket purløg.Server f.eks. til gullash

Peberrodssovs

50 gr. smør eller margarine
2 – 3 spsk. hvedemel
5 dl. mælk/bouillon/suppe fra kogning
2 spsk. eddike
2 spsk. sukker
100 gr. revet peberrod
salt og hvid peber
 Smelt smør/margarine i en gryde. Rør mel i, tilsæt dernæst væsken under omrøring.
Lad det koge op.
Tilsæt eddike, sukker og revet peberrod.
Smag til med salt og hvid peber og evt. mere revet peberrod. 

Serveres f.eks. til kogt oksebryst