Squashsuppe

Haven bugner af squash, så de skal bruges nu. I dag lavede jeg 7½ liter squashsuppe, som blev frosset ned i portioner. Så er det dejligt at kunne tage op på en råkold og blæsende efterårsdag.

1 portion til 4 pers.:

300 gr. grønne squash
4 mellemstore kartofler
1 porre
4 tomater (eller en dåse flåede)
1 spsk. smør
1 spsk. karry
1 liter grøntsagsbouillon på tern
salt, peber

Kartoflerne skrælles. Squash skylles, og hvis de er meget store fjernes kerner m.v.  (der skal være 300 gr. netto)
Porre og tomater skylles. Det hele skæres i mindre stykker/skiver.
Smørret brunes med karry i en gryde. Heri vendes grøntsagerne.
Tilsæt bouillon og kog i 20 – 30 min. til det hele er godt mørt.

Blend suppen og smag til evt. med mere karry.
Serveres varm med en skefuld cremefraise, klippet purløg og evt. ristede bacontern.

 

Laksefrikadeller

 400 g fiskefars af torsk og laks
1/2 bdt. dild
fintreven skal af 1/2 citron eller lime
smør til stegningRør farsen sammen med hakket dild og fintrevet citron/limeskal.
Lad farsen hvile 10 min. i køleskabet og form herefter til 8 frikadeller.
Steg fiskefrikadellerne ca. 5 min. på hver side. 
Server f. eks. som her med råkost, pommes frites og dildsauce.
Dildsauce:
2 dl creme fraiche 18%
1/2 bdt. dild
fintreven skal af 1/2 citron/lime
1 spsk. citron/limesaft
salt og peberRør creme fraiche sammen med hakket dild, citron/limeskal og saft. Lad dressingen trække 15 min. og smag til med salt og peber.

Opskrift fra Thorfisk

Semidried tomater

400 gr tomater
3 fed hvidløg
1 spsk. frisk timian
1 dl olivenolie
2 tsk sukker
groft salt
peber

Jeg kom til at købe en hel kasse tomater 😉
 Nogle af dem blev brugt til semidried tomater.
Skær tomaterne i både og læg dem med skærefladen opad på en bageplade på bagepapir.
Pres hvidløg og bland med olie, timian, sukker, salt og peber.
Pensl blandingen på tomaterne.
Bag tomaterne midt i ovnen i ca. 3 timer ved 100 grader.Kom tomaterne i et glas og dæk med en god olivenolie.
Er gode til f.eks. pizza og andre retter, hvor du ellers ville have brugt soltørrede tomater.

Kirsebæris

 500 gr kirsebær
400 gr. sukker
½ l piskefløde
hakket chokolade
til pynt:
friske kirsebær, citronmelisseblade, chokolade

Tag stenene ud af kirsebærene. Skær dem i mindre stykker. Bland med sukker.
Hak chokoladen i mindre stykker.
Pisk fløden.
Bland det hele sammen.
Sæt isen i fryseren til næste dag.
Det er ikke nødvendigt med ismaskine eller at røre i isen, men tag den op 10 – 15 min før servering.

Salat med rester

I går fik vi grillet svinekød med salat og nye kartofler. I dag blev det hele bikset sammen til en stop-madspild-ret.

En rest grillet svinefilet, eller anden rest kød
kogte kolde kartofler
salat
tomat
agurk
æble
feta
2 spsk. salat toppings
salat marinade eller dressing
evt. lidt lækkert lunt brød

Skær kødet i tern og varm det på en pande i en smule smør eller olie.
Skær kartofler i tern.
Bland det hele sammen.
Server med marinade/dressing og brød

Karbonader

Karbonader er noget nær min livret. De må bare ikke blive stegt for længe. Hvis man ikke gør det, så er det noget af det saftigste, man kan få.
De kan serveres med forskelligt tilbehør. F.eks. som her grønærter og gulerødder, men jeg elsker dem også om efteråret med kogte porre, gulerødder, ærter mm.

4 pers.
500 gr. hakket kalv og flæsk
1 æg
3 spsk. rasp
1 spsk. hvedemel
salt og peber
smør eller margarine til stegning

Del kødet til 4 karbonader og form og hak dem.

Kom et æg i en tallerken og pisk det ud med en gaffel. I en anden tallerken blandes rasp, hvedemel med salt og peber.

Brun smør/margarine på en pande. Vend karbonaderne i først ægget, derefter i rasp/melblandingen.
Læg karbonaderne på panden og steg dem 5 min. på hver side.Se opskrift på grønærter og gulerødder her

Boller i karry

Kødboller:
500 gr. hakket kalv og flæsk
4 spsk. mel
1 æg
1½ dl. mælk
salt og peber
(evt. et lillebitte bitte revet chalotteløg, hvis man ikke kan overtale resten af familien til at undvære det 😉
2 bouillonterninger (grøntsag eller hønse)Karrysovs
50 gr. smør eller margarine
2 spsk. karry
4 spsk. mel
1 dl mælk
4-5 dl. kogevand fra kødbollerne
salt, peber
Rør kødet med resten af ingredienserne.
Kog 1 liter vand med 2 bouillonterninger.
Form kødbollerne med en barneske og kom dem i det kogende vand. Kog til de kommer op til overfladen. Tag de færdige kødboller op med en hulske efterhånden og læg dem i et fad eller tallerken.

Smelt smør i en gryde og tilsæt karry. Rør godt og tilsæt derefter melet. Lad det koge et øjeblik, inden kogevand og mælk tilsættes efter behov til en god sauce.
Smag sovsen til med salt, peber og evt. lidt mere karry.
Kommer kødbollerne over i sovsen og varm kort op. Rør forsigtigt så kødbollerne ikke går i stykker.

Server med løse ris.

Pasta med gorgonzola-sauce

3 pers.

250 gr. pastapenne
100 gr. gorgonzola
2½ dl piskefløde
150 gr. spinat (frossen)
100 gr. skinke i strimler
½ tsk muskatnød
salt og peber

Kog pastaen efter anvisningen på pakken.
Kog fløde og gorgonzola op i en gryde. Osten skal smelte helt. Lad det koge nogle minutter, til saucen er kogt lidt ind. (Blevet lidt tykkere)
Vend den kogte pasta i saucen og tilsæt frossen spinat og skinkestrimler. Lad det varme op igen i et øjeblik.
Smag til med salt, peber og muskatnød.

Kilde: femina