Kanelkage

500 gr. sukker
600 gr. hvedemel
2 spsk. kanel
3 tsk. natron
7½ dl kærnemælk
175 gr. smeltet smør

Glasur:
175 gr. smeltet smør
350 gr. flormelis
3 spsk kakao
1 æg

Hvedemel, natron, sukker, kanel og kærnemælk blandes godt. Smørret smeltes, køler lidt af og alle ingredienser blandes godt sammen.
Dejen kommes i en bradepande, der enten er smurt eller belagt med bagepapir.
Bages ved 200 grader i 20 – 30 min.

Glasuren laves mens kagen bages.

Smørret smeltes og blandes med flormelis og kakao.
Ægget tilsættes under kraftig omrøring.
Glasuren smøres på, lige når kagen er kommet ud af ovnen.

Osteboller

Disse osteboller er perfekte som snacks til velkomstdrikken eller et glas køligt hvidvin. De er superlette og hurtige at lave. beregn mange pr. person, de bliver hurtigt populære.
Ingredienser:
125 gr. hvedemel
1 3/4 dl vand
½ tsk salt
1 knivspids cayennepeber eller paprika
75 gr. smør
4 små eller 3 store æg
75 gr. revet ost
25 gr. parmesanost
Varm vand, salt, peber og smør i en gryde.
Når det koger tages gryden af pladen og alt melet piskes i.
Sæt gryden tilbage på kogepladen og rør lidt længere ved svag varme, så dejen tørrer lidt.
Lad dejen køle lidt af, og rør derefter æggene i, et ad gangen, til dejen er blød og smidig.
Riv osten og bland den i dejen.
Sæt dejen på en smurt bageplade eller på bagepapir med to teskeer. Størrelsen på bollerne skal være som en valnød. Pensles med sammenpisket æg og drys Parmesanost over.Bages ved 200 gr. i ca. 10 min. til de er gyldne.
Serveres lune.

Forloren hare

500 gr. hakket kalv og flæsk
1 dl. rasp
2 æg
2½ dl mælk
salt og peber
50 g bacon i skiver

6 dl vand
1 dl mælk
50 gr. smør/margarine
3 – 4  spsk mel
2 spsk. ribsgele´
2 spsk. danablue
Kulør
Rør kødet godt sammen med de andre ingredienser.
Smør en lille bradepande og form farsen til et aflangt brød.
Læg bacon over så det dækker helt.
Stil “haren” i ovnen ved 210 grader i 12 – 15 min.
Hæld vand og mælk ved og skru ned til 175 grader. Steg videre i ca. 50 min.
Lav en opbagt sovs af smør, mel og skyen, der er hældt gennem en sigte.
Lad sovsen koge igennem i nogle min. Tilsæt ribsgele´ og Danablue og smag til. Tilsæt kulør.

Æbletærte

180 g. mel
100 g rørsukker
½ tsk. bagepulver
100 g smeltet smør
saft af 1 citron
3 – 4 store æbler
400 g Nestle´ sødet kondenseret mælk

Tænd for ovnen på 150 grader. Smør en tærteform ( 30 cm i diameter)

Bland mel, rørsukker og bagepulver.
Tilsæt de varme smør og rør dejen sammen. Pres dejen ud i tærteformen, i bunden og et par cm op ad siderne.
Hæld citronsaft i en skål og skræl æblerne. Fjern kærnehus og skær æblerne i smalle både.
Vend æblestykkerne i citronsaften og fordel dem på tærtebunden. Hæld den kondenserede mælk over æblestykkerne og sæt fadet i ovnen.

Bag i 15 min. ved 150 grader, sæt derefter temperaturen op til 175 grader. Bag videre i 55 min. Bagetid i alt 1 time og 10 min.

(opskriften er fra Mad & Bolig 17.09.12)
Min tærteform var for lille, så noget af det dejlige karamel løb ud over kanten, som det ses af billedet. Øv. Så husk formen skal være 30 cm i diameter. Spis tærten lun med vaniljeis eller creme fraiche til. 

Brunkål

1 hvidkål
en lille ribbensteg
3/4 dl sukker
50 gr. smør eller margarine
½ dl vand
salt,peber
1 spsk. dijonsennep
Snit hvidkålen.
Brun sukker i en tykbundet gryde.
Tilsæt smør/margarine og brun derefter kålen der i.
Tilsæt ribbensteg, salt, peber og vand.            
 Læg låg på gryden og lad det småsimre ca. 1 – 1½ time.
Vend kålen flere gange undervejs.
Tilsæt dijonsennep og smag til med evt. mere salt og peber.

Kogt hamburgerryg med flødestuvet spinat og brunede kartofler

  

4 personer:
Hamburgerryg på ca. 1 kg.
1 glas små kartofler
500 gr. frosset spinat
1 dl fløde
salt, peber, sukker
1 dl. sukker
50 gr. smør/margarine
Kom hamburgerryggen i en stor gryde, hæld vand i, så det dækker kødet. Småkoger 45 min.
Tag gryden væk fra kogepladen, og lad det stå og trække i vandet i 20 min.
Spinaten kommes i en gryde, tør stille og roligt op, og væden koges væk. Det tager ca. 20 min.
Derefter kommes fløde i, og det koger igen i ca. 20 min.
Smages til med salt, peber og lidt sukker.

Til kartoflerne varmes en stor pande op. Sukker hældes på og smelter uden at der røres i det. Når det er smeltet, kommes smør/margarine i og røres sammen. Kartoflerne vendes i dette ved høj varme.

Så er det bare at anrette og servere 😉 

Bagte kartofler med skinkefyld

4 pers.

4 bagekartofler
150 gr. skinke i tern
salt, peber
1½ dl. creme fraice 38%
150 gr. ærter
20 gr. revet ost

Skrub kartoflerne grundigt og lav et kryds i toppen. Stil dem i et ovnfast fad og bag dem i ovnen ved 200 gr. i ca 50 min.
Skær et låg af hver kartoffel. Tag forsigtigt indmaden ud, bevar skrællen hel

Mos indmaden med en gaffel. Rist skinketern let gyldne på en varm stegepande. Krydr let med salt og peber. Tilsæt de mosede kartofler og lad det riste lidt inden creme fraise, ærter og ost blandes i.
 Fordel fyldet i de bagte skræller
Sæt dem i ovnen igen og bag ca 25 min. ved 200 gr.

 Server straks

Æblekage, gammeldags

 Der blev skrællet og kogt æbler:

Ingredienser:

Æblemos
1 pose makroner
1/4 piskefløde
evt. lidt ribsgele til pynt. 

Æblerne koges til de er møre og kan moses. Køl lidt af.
Knus makronerne og pisk fløden.

Æblemosen lægges i en glasskål skiftevis med knuste makroner. Sidste lag skal være makroner.
Læg piskefløde øverst og pynt evt. med lidt ribsgele.

 

Fyldt mørbrad

1 svinemørbrad på 500 – 600 gr.

1 glas champignon i skiver
2 spsk. fetaost
2 spsk. soltørrede tomater
1 pk. spegeskinke eller en pk. bacon i skiver

Champignon, fetaost og soltørrede tomater hakkes groft.

Mørbraden afrenses og skæres halvt igennem. Fyldet lægges i. Spegeskinke vikles uden om og det snøres sammen med kødsnor.

Lægges i et fad. Kom lidt vand i bunden. Hvis der er overskydende fyld, lægges dette også i bunden af fadet.

Steg i ovnen ved 180 gr. i ca. 40-45 min.

Serveres med kartofler og en sovs, der er lavet af væden, som er i bunden af fadet. Undlad at si væden, det lækre fyld giver en god sovs.

Desuden årstidens grøntsager f.eks. som her med hasselbackkartofler, broccoli og timianstegte gulerødder.